Debatten om mediechefernes løn er som taget ud
af forargelsens klassiske drejebog

13. september 2017

Den oppiskede forargelse over generaldirektør Maria Rørbye Rønns millionløn har medført forargelse over nogle chefredaktørers hemmeligholdte lønninger. Som så mange andre forargelsessituationer, er det svært at finde holdbare og konkrete argumenter for hverken den ene eller den anden forargelse.

Der er mange – alt for mange – billige point at hente i den mere og mere forvirrende debat om cheflønninger i medieverdenen. Først kom en millionaftrædelsesordning for DR-mediedirektør Gitte Rabøl i dagspressen – ikke mindst fordi DR’s bestyrelsesformand i længere tid talte helt sort.

Det medførte at DR-toplønningerne (som i årevis har været offentligt tilgængelige) igen kom i søgelyset. Lønninger betalt af offentlige midler er altid godt stof.

Så blev nogle politikere »chokerede« over DR-generaldirektørens løn (3,7 millioner kroner inklusiv pension). Normalt chokeres man, hvis man får helt nye oplysninger, ikke over tal, der i flere år har stået i DR’s årsregnskab. Ligesom de samlede vederlag til bestyrelse og direktion i alle andre medievirksomheder er tilgængelige for de, der gider at kigge efter.

Så kom anden bølge: De ansvarshavende chefredaktører i dagspressen, der konstant kræver åbenhed af alle andre, kom i skudlinjen. Nu var der politikere, der var chokerede over chefredaktørernes hemmeligholdte lønsedler.

Venstre og Socialdemokratiet begyndte så småt at true med en lovændring, der ville tvinge chefredaktørlønningerne frem i lyset. Hvis virksomheder får statsstøtte, bør de offentliggøre cheflønningerne, lød kravet. Ikke et ord om andre erhverv, der får langt mere statsstøtte.

Ingen forskel mellem et medie og en svineproducent

Nogle chefredaktører – herunder Informations ansvarshavende chefredaktør, Rune Lykkeberg, og Radio 24syvs ditto, Jørgen Ramskov, fortalte, hvad de tjente. De to tjente i øvrigt næsten det samme, godt 1,3 millioner kroner. Lykkeberg syntes, det var logisk at pressens krav om åbenhed, også skulle gælde pressen selv. Ramskov, hvis løn fuldfinansieres af licensmidler, brugte licensargumentet.

Presset mod de øvrige chefredaktører steg, og Berlingske Media fandt på den salomoniske løsning at offentliggøre gennemsnittet for koncernens chefredaktører, et gennemsnit der lå på knapt 1,6 millioner kroner.

I Presselogen på TV 2 News påpegede Rune Lykkeberg, hvordan de tre øvrige deltagere i debatten blandede tingene sammen: På den ene side påberåbte både Christian Jensen fra Politiken og Ekstra Bladets Poul Madsen sig retten til at hemmeligholde deres respektive millionløn med henvisning til gældende lov og praksis for virksomheder, mens de på den anden side råbte vagt i gevær over for politikernes trusler mod den frie presse. De så ingen forskel mellem et journalistisk medie og en svineproducent.

Lykkebergs pointe trængte ikke igennem. Og TV 2’s nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, (der ikke er medlem af TV 2’s direktion) glemte at fremhæve, at TV 2 faktisk har offentliggjort sin ansvarshavende chefredaktørs løn. Det er nemlig administrerende direktør Merete Eldrup, der i 2016 fik 5,4 millioner kroner (heraf 700.000 kroner i bonus).

I princippet er åbenhed altid godt

Når jeg kigger årsrapporter, kan jeg – med et slag på tasken – konstatere, at de samlede direktionsvederlag i de større virksomheder, inklusiv DR og TV 2, ligger på nogenlunde samme niveau.

Den oppiskede forargelse over generaldirektør Maria Rørbye Rønns millionløn (hun får altså et par millioner mindre end kollegaen på det statsejede TV 2) har altså medført en knapt så oppisket forargelse over nogle chefredaktørers hemmeligholdte lønninger. Som så mange andre forargelsessituationer, er det svært at finde holdbare og konkrete argumenter for både den ene og den anden forargelse. Ud over at åbenhed i princippet altid er godt.

Jeg husker, hvordan jeg som barn i 1950’erne fulgtes med min far for at studere de offentligt fremlagte skattelister. Så kunne vi på kroner og ører se, hvad naboen (eller for den sags skyld den lokale chefredaktør) tjente.

Det totale åbenhedssystem eksisterer stadig i Sverige, men blev afskaffet i Danmark. Der er nok ikke mange chancer for, at det nogensinde genindføres, selv om det kunne afmontere mange spekulationer. Til gengæld kunne det afføde en diskussion om ulighed, som nogle for alt i verden ikke bryder sig om.

Skulle man blive forarget, ville det så være på et oplyst grundlag. Nu kan man så bare blive forarget, fordi hykleriet både hos politikere og nogle chefredaktører er til at tage og føle på.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 12 gæster online