’Fake news’ spreder sig mere, i takt med at medierne får færre redaktører

10. januar 2018

Når ’fake news’ spreder sig som en løbeild, og tilliden til journalistikken daler, skyldes det blandt andet, at vi har erstattet tænkende redaktører med teknik. Dermed spreder tillidsunderskuddet sig til hele samfundsdebatten.

Da min klummeredaktør forleden meldte ud, at hun forlader sin post for at søge nye græsgange, blev jeg ked af det.

Hun spurgte mig hvorfor, og i stedet for at rose hende til skyerne, valgte jeg at mindes tegneserien Radiserne, hvor Thomas forklarer, hvorfor han er trist til mode over, at hans hadede moster var rejst hjem efter i 14 dage at have forsøgt at fjerne hans elskede sutteklud.

»Jeg kommer til at savne jagtens spænding,« sagde han.

Uden at grave yderligere i den konkrete situation fik den mig til at tænke på en af de mest hårrejsende udtalelser i nyere tid, nemlig da Berlingskes nye ejer, den britiske mediespekulant David Montgomery udtalte, at »redaktionssekretærer er en helt unødvendig barriere mellem journalister og deres læsere«.

Det er mere end 10 år siden. Dagbladskrisen var lige begyndt, der skulle rationaliseres, skæres og strømlines. Samtlige traditionelle journalistiske virksomheder har siden årtusindeskiftet gennemført store sparerunder.

Og Montgomerys synspunkt lød næsten plausibelt.

Vi journalister kunne jo nu med digitalisering skrive direkte ind i avisen, vi kunne selv trykke på knapperne i radiostudiet uden brug af ’unødvendige’ teknikere, vi kunne som tv-journalister selv betjene billigere og nemmere kameraer. Nu kan vi gøre det med vores smartphone, og med et tryk på en knap kan vi sende produktet videre til brugerne. Uden barrierer, uden fordyrende, generende og forsinkende mellemled.

Det var – udover den demokratiserende mulighed – også en revolution, der var med til at svække journalistikken. I de seneste 17 år er antallet af redaktionssekretærer i forhold til antallet af journalister faldet fra 30,4 procent til 13,7 procent ifølge Journalistforbundets statistikker.

Men ikke nok med det. Omfanget af journalistiske produkter er i samme periode – ikke mindst på grund af nettet – blevet mere end fordoblet. Færre redigerende betyder svækket prioritering, formindsket kontrol og mindre tid til den vigtige og løbende dialog mellem journalist og redaktør.

Alle professionelle journalister har brug for en aktiv, medlevende og kritisk redaktør eller redaktionssekretær. Den, der stiller de ubehagelige spørgsmål, den, der opdager stavefejl og påpeger sproglige skrækkeligheder. Den, der spørger ind til kilder og finder de svage sider i logik, argumentation og bevisførelse. En funktion, der kræver bred viden og stor erfaring.

En nødvendig bro

Med fremkomsten af sociale medier og algoritmestyret redigering er magten taget ud af hænderne på redaktørerne. Når udbredelsen af fake news er blevet et problem, er det resultatet af, at der simpelthen ikke er nogen redaktørfunktion på Facebook, Twitter, Google og andre af verdens hurtigst voksende og nu mest udbredte medier. Undskyld, ’platforme’.

De opfatter jo ikke sig selv som andet end vækstbaserede teknologivirksomheder. De har intet formelt ansvar for det indhold, som de ukritisk modtager og automatisk viderebringer. Heller ikke for løgnene.

Forskellen mellem mange af de populære og voksende ’sociale platforme’ og journalistik er primært – i al sin gribende enkelthed – det redigerende led i et tæt samarbejde med professionelt og etisk bevidste indholdsleverandører. Journalister.

Når omfanget øges voldsomt, og redigeringen svækkes, er grundstenen til den stigende troværdighedskløft mellem brugere og journalister lagt. Der er masser af andre faktorer i den nye medievirkelighed, som spiller ind, men det forekommer evident, at nedtoningen af redigeringen og den voldsomme vækst i omfanget af journalistisk indhold er en meget vigtig årsag til, at journalister er rykket ned i bunden af troværdighedsskalaen.

Algoritmer er, som den danske FN-direktør Michael Møller udtrykte det på en konference i Aarhus for nylig, »blevet den vigtigste redaktør nogensinde«.

Han brugte også udtrykket »tillidsunderskuddet« i forholdet mellem publikum og journalistikken.

Jo, der er stadig mange fremragende redigerende i dansk journalistik, men antallet er faldet, og opgaverne mangedoblet.

Tillid er godt, som Lenin sagde, idet han tilføjede »men kontrol er bedre«. Jeg foretrækker ordet ’kvalitetskontrol’. Redigering er ikke en barriere, som Montgomery sagde. Det er en nødvendig bro mellem journalister og deres publikum.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 17 gæster online