Forhandlingerne om barberingen af DR minder om Hjallerup Marked

14. marts 2018

Medieforligsforhandlingerne handler om licens og DR. Men de burde i langt højere grad handle om den samlede offentlige investering i og støtte til journalistik og publicisme.

Forhandlingerne om medieforliget er gået ind i de afsluttende faser, og alt tyder nu på, at en central del af dansk mediepolitik er ved at blive et Hjallerup Marked.

Håbet om, at det politiske flertal vil give danske publicistiske medier forøget (økonomisk) styrke i kampen mod de fremstormende globale gribbe svinder hurtigt i denne tid. Det er godt nyt for Apple, Google, Facebook, Amazon og Netflix.

I de seneste dage og uger er det også blevet tydeligt, at medieordførere er sat på sidelinjen i slutspurten til fordel for de magtfulde finanspolitikere i regeringen såvel som i støttepartiet Dansk Folkeparti.

De afgørende forhandlinger finder ikke sted i Kulturministeriet eller blandt medieordførerne, men i Finansministeriet. Det er i de sidste dage blevet bekræftet fra flere sider – mandag i Dagbladet Børsen og fredag i MediaWatch. Medieordførerne og kulturminister Mette Bock (LA) er tavse, men finansordførerne for både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance samstemmende fortæller, at de har medieforhandlet siden jul.

Det altoverskyggende forhandlingsobjekt er tilsyneladende DR’s budget. Regeringens – og nu også DR-bestyrelsesformand Michael Christiansens – bud på en 12,5 procents besparelse er ifølge DF’s finansordfører, René Christensen, »slet ikke en diskussion mere, det ved regeringen også godt«. Næ, han fortæller til Børsen, at man nu tinger om prisen og prøver at finde ud af at mødes et sted, der tager højde for DF’s krav om en 25 procents besparelse. På dette Hjallerup Marked er forventningen, at der gives håndslag på en nedskæring mellem 16 og 18 procent, erfarer Børsen. Altså midt imellem de to krav.

Hvad der stadig er usikkert men sandsynligt, er, at det kan ende med, at licensen afskaffes, og finansieringen af public service kommer på finansloven. Dermed vil al mediestøtte i landet komme fra indkomstskatten. Hvis det sker, kan den samlede offentlige mediestøtte fordeles på en helt ny måde. Millioner kan flyttes fra ’public service’ til andre former for mediestøtte – herunder dagbladsstøtten.

De kan også flyttes den anden vej, som Venstres Britt Bager har foreslået. Hun vil finansiere en stor public service-pulje med blandt andet 100 millioner fra dagbladsstøtten.

Ud af København

Lyden fra de mediepolitiske vandrør kan for tiden sagtens fortolkes sådan, at der vil blive flyttet midler væk fra hovedstadsmedierne til publicistiske medier udenfor København. Kulturminister Mette Bock bekræftede i en paneldebat i Aarhus forrige lørdag, at mediestøtte og public service-finansiering vil blive forhandlet under ét. Men hvis man tror, at en DR-beskæring på omkring 600 millioner kroner giver flere penge at lege med til andre medier, skal man nok passe meget på.

Det problem, regneartisterne i finansen skal løse, er, at en omlægning fra licens til skat skaber et pænt hul i statskassen – en milliard i moms, som nu ligger på licensen. Nogle hundrede millioner kroner kan hentes hjem i skat fra sortseere eller plankeværkslyttere. Men der vil stadig mangle 6-700 millioner kroner.

Den DR-beskæring, der nu erfares, kan balancere regnskabet. 18 procent er 666 millioner kroner. Det eneste, det nu er svært at forestille sig, er, at der sammenlagt bliver flere penge til den nødvendige journalistiske og publicistiske kamp mod de udenlandske kræfter, som de seneste ti år har flyttet, hvad der svarer til hele DR’s nuværende budget, væk fra danske publicistiske medier.

Mediepolitik er ikke længere kulturpolitik. Det er blevet værdi- og finanspolitik. Helt afgørende for mediepolitikkens fremtid bliver, om Socialdemokraterne går med i et bredt forlig, som vil låse den statslige mediepolitik i en årrække, eller om det ender med et smalt blåt forlig, som kan ændres, hvis der kommer et andet flertal efter det kommende valg.

De borgerlige og DF lavede et smalt forlig i 2010. En af de ting, der skilte parterne dengang, var oprettelsen af en ny landsdækkende, licensfinansieret radiostation – det, der blev til Radio24syv. Den viste sig at være en god ide. Nu står der langt alvorligere ting på spil. Det handler om licens og DR, men bør i langt højere grad handle om den samlede offentlige investering i og støtte til journalistik og publicisme.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-18 Jensen Media
All rights reserved