Der er ingen enkel sandhed i krig

20. april 2018

DRK viser den største, mest omfattende og mest rystende filmiske fortælling om Vietnamkrigen nogensinde. Ken Burns og Lynn Novicks ’The Vietnam War’ er et monumentalt mesterværk, skriver Lasse Jensen, der som korrespondent i Vietnam og USA i 70’erne og 80’erne lavede den første danske tv-dokumentar om Vietnamveteranerne i USA, ’Der var engang en krig’.

Jeg husker endnu Vietnamveteranernes ansigter. Det var i 1980. Jeg interviewede en gruppe af dem i 1980 i Venice Beach, Californien. Det var fem år efter krigens afslutning, og diagnosen PTSD var ikke helt opfundet.

Det posttraumatiske stresssyndrom prægede dem alle. Mange var arbejdsløse. De talte om dem fra selvhjælpsgruppen, der havde begået selvmord. De havde kæmpet for et USA, der bød dem velkommen tilbage med skældsord og foragt. De havde oplevet unævnelige ting. Og de havde gjort det unævnelige: De havde tabt en krig.

En af dem talte om sin far, der var veteran fra Anden Verdenskrig. »Han var en helt, jeg var en baby-killer.« En anden fortalte, hvordan han i årevis havde gemt sine Vietnamerindringer langt, langt væk. Han talte kun om dem med andre veteraner. »Hvis man nævnte ordet Vietnam, var det som at prutte ved middagsbordet.«

Da jeg så alle ti afsnit af Ken Burns og Lynn Novicks 17 timer og 15 minutter lange tv-serie om Vietnamkrigen, dukkede ansigterne og skæbnerne op igen. I min erindring og på skærmen. Nu 30-35 år ældre, med samme mentale ar, men nu mere afklarede, velovervejede og skarpe.

Tiden læger langtfra alle sår, men fælles for de mange Vietnamveteraner i den monumentale tv-serie er et brændende ønske om at dele de erfaringer, som mange af dem holdt nede i årevis. Den enkleste af dem står som en enkelt sætning mejslet over titlen The Vietnam War: »There is no single truth in War«.

De overlevendes fortælling

Nej, der er ingen enkel sandhed i krig. Og Vietnamkrigen var så fuld af halve, kvarte og ottendedels-sandheder, at instruktørerne bevidst har valgt at bruge størstedelen af serien på at lade aktørerne selv komme til orde i en fascinerende, både opløftende og nedslående, eftertænksom og menneskeligt værdig fortælling.

Hvis der overhovedet er sandheder i en krig, kommer man den nærmest ved at lade de overlevende komme til orde. Og det kommer de. Soldaterne fra alle tre sider. Fra USA, fra Nord- og Sydvietnam. Det er formentlig den første dokumentarfilm om Vietnamkrigen – og der er masser af dem – hvor soldaterne foran kameraet deler erfaringer fra krigens ubærlige virkelighed med hinanden.

Nu furede og hvidhårede, som den nordvietnamesiske menige soldat Bao Ninh, der – som den eneste overlevende af syv unge mænd fra den samme boligblok i Hanoi – vendte hjem til den mor, der ikke havde set ham i seks år. »Vi fejrede ikke gensynet. Det ville have været en hån mod de, der ikke kom hjem.« Bao Ninh skrev en erindringsroman om krigens sorg, The Sorrow of War blev en international anerkendt bestseller.

Seriens syvende del indeholder et afsnit, som instruktørerne og seriens manuskriptforfatter Geoffrey C. Ward kalder »Civilisationens tynde fernis«. Det indledes med en 4. juli-parade i den lille by Worthington, Minnesota. The Heartland of America. Forrest går flere hundrede kalkuner fra de lokale farme, der har gjort byen til statens kalkunhovedstad. Der er marcherende veteraner, lårkort pigegarde og skinnende brandbiler.

Henover billederne fortæller Vietnamveteranen Tim O’Brien om sin patriotiske og gudsfrygtige hjemby. Han blev indkaldt i 1969. Samme år som Bao Ninh. Også han skrev om Vietnam. Ikke mindst klassikeren The Things they Carried. O’Briens – og flere af de andre veteraners historier – handler også om, hvordan ordentlige og velopdragne unge mænd drages ind i en krig, der tvinger dem ud i situationer, hvor The Thin Veneer of Civilisation skrælles af og forvandler dem til bange, desperate og brutale krigere.

En forbilledlig strøm af erfaringer

De to veteraner er måske de eneste berømtheder, der interviewes i serien. Resten er vidner – først og fremmest de amerikanske og vietnamesiske veteraner. Her er ingen nye interview med eksperter og beslutningstagere.

Når Lyndon B. Johnson, Richard Nixon, Henry Kissinger og syd- og nordvietnamesiske ledere er med, sker det konsekvent i form af filmklip og tv-optagelser fra arkiverne. Spundet sammen omkring det ene vidnesbyrd efter det andet i en forbilledlig strøm af erfaringer, tilsat en sparsom, næsten lakonisk fortællertekst, fremført af den 76-årige Emmy-belønnede skuespiller og instruktør Peter Coyote – instruktør Ken Burn’s yndlingsspeaker. Hans stemme minder om Henry Fondas. Musikalsk, stilfærdig, næsten tilbageholdende, men alligevel insisterende.

Det tog Ken Burns og Lynn Novicks ti år at lave det, der uden tvivl er det hidtil mest magtfulde, journalistiske og overbevisende filmiske værk om Vietnamkrigen.

Vi får det hele med. Fra franskmændenes kolonisering af Indokina i midten af 1800-tallet til de første mørke, undertrykkende år i det forenede Vietnam efter amerikanernes endelige nederlag. Først og fremmest er det historien om, hvordan Vietnam blev starten på en dyb splittelse af det amerikanske samfund, der kulminerede med valget af Trump i 2016.

Den konklusion må man selv drage, for der er ingen bombastiske pegefingre. Filmen er dybt patriotisk, men skillelinjen går mellem de, der opfatter fædrelandskærligheden som en absolut størrelse, der tilsidesætter logik, menneskerettigheder og ordentlighed på den ene side; de hader og afskyr de andre. Og de, der med dyb patriotisme meldte sig under fanerne, udstod lidelserne og kom ud på den anden side med en dyb tvivl over for magthaverne, men med fædrelandskærligheden i behold, på den anden.

I et veldokumenteret og filmisk forrygende forløb balancerer Ken Burns og Lynn Novick her perfekt filmens budskab: at krig som regel – ikke altid – er meningsløs, sandheden er ikke enkel, men de virkelige helte er ikke bare de, der døde (59.000 amerikanere, 3 millioner vietnamesere), men de hundredetusinder af menige soldater, der efterhånden ikke stolede på andre end sig selv og deres kammerater.

Find vidnerne, inden det er for sent

Det var under produktionen af makkerparret Burns-Novicks store serie om Anden Verdenskrig THE WAR (fra 2007), at de to dokumentarister for alvor erkendte, at filmen om Vietnam skulle laves nu.

Det blev sværere og sværere at finde veteraner fra Anden Verdenskrig, der kunne fortælle deres historie. Men i USA og Vietnam fandtes veteranerne fra Vietnamkrigen i tusindvis, i bedste velgående og i stigende grad villige og i stand til at fortælle deres historie. Ikke mindst afsnittet om den blodige Tet-offensiv i januar 1968 bygger på hundreder af kilder.

Fra vidner til klip fra soldaternes egne billeder og film, tv-arkiverne, de militære arkiver og de nyåbnede nordvietnamesiske ditto. Det er nok første gang, at (nord)vietnamesiske og amerikanske værnepligtige fortæller hver deres historie om de samme kamphandlinger i den krig, hvor de amerikanske militære og politiske ledere blev ved med at insistere på, at »der er lys for enden af tunnelen«.

Da krigen sluttede den 30. april 1975, indledte USA’s mest berømte nyhedsankermand Walther Cronkite sit program med ordene: »I dag nåede vi til enden af Vietnamtunnelen. Og fandt ingenting.« Klippet er naturligvis med i tiende og sidste afsnit af serien.

Ikonografiens mester er selv blevet et ikon

Med The Vietnam War har Burns og Novick foreløbigt kronet et dokumentarisk samarbejde, der har stået på i over 30 år. I starten med Ken Burns som eneinstruktør og Lynn Novick som nærmeste medarbejder, som det skete i den første, banebrydende tv-serie om den amerikanske borgerkrig.

Burns bruger ikke click bait-titler: Den hed helt enkelt The Civil War. Her var ingen levende vidner, kun stillfotos og oplæste breve. Burns opfandt nærmest en særlig teknik, når han lavede såkaldt ikonografi, når han lod kameraet panorere, zoome og tilte hen over de gulnede fotos. Så enestående, at masser af videoredigeringsudstyr nu har et særligt program til behandling af faste billeder. Den hedder ’Ken Burns’. Ikonografiens mester er selv blevet et ikon.

Med The Vietnam War har ikonet Burns ikke skabt nye, filmiske veje. På mange måder er den deprimerende fortælling om vor tids 30-årskrig en enkel, fortløbende og dragende historie. Om fortidens fejltagelser (der alt for ofte senere er blevet gentaget), om USA’s nyere udvikling hen imod et todelt samfund, om ligegyldighed og aktivisme. Men først og fremmest om de unge mennesker, som blev sat til at føre krigen – og betalte prisen.

Vietnamkrigen – The Vietnam War

  • En tv-serie i ti afsnit, instruktion: Ken Burns og Lynn Novick, manuskript: Geoffrey C. Ward
  • Produceret af Florentine Films for PBS
  • Sendes på DRK hver fredag aften fra 28. april 21:00-21:55
  • Vietnamtemaet suppleres løbende med spillefilm som ’Dommedag Nu’, ’Born on the Fourth of July’, ’Going Home’ m.fl.
Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-18 Jensen Media
All rights reserved