LEDER

Medieforliget blev DF’s hævn

30. juni 2018

Fraværet af mediepolitikere – inklusive kulturministeren – i forhandlingsforløbet sendte et stærkt signal om, at det ikke handler om medie- eller kulturpolitik. Det handler om værdipolitik.

Den helt centrale del af nattens hastigt sammenflikkede smalle medieforlig har intet med forliget at gøre. Den største ændring af dansk mediepolitik i årtier blev til i lukkede forhandlinger mellem finansministeren og Dansk Folkepartis top, som endte med rammeaftalen af 16. marts, hvor DR blev beskåret med 20 procent og licensen omlagt til skattebilletten.

Fraværet af mediepolitikere – inklusive kulturministeren – i det forhandlingsforløb sendte et stærkt signal om, at det ikke handler om medie- eller kulturpolitik. Det handler om værdipolitik. Og den store vinder efter et kaotisk forhandlingsforløb de seneste tre måneder om detaljerne i mediepolitikken blev Dansk Folkeparti, der nærmest har kunnet diktere kulturministeren og regeringen sine betingelser.

Mest bekymrende er måske, hvordan licensafskaffelsen og den nye medieaftale saver armslængdeprincippet ned til lillefingerstørrelse. Når aftalen skal udmøntes i en ny public service-kontrakt med DR (som ikke er en kontrakt, men et diktat), vil DF sidde med og reelt få vetoret. Og partiets udtalte ønske om at få fingrene helt ind i public service-programmernes redaktionslokaler er velkendt.

Ønsket er formuleret klart i den bestemmelse i aftalen, hvor der står, at DR kan søge om støtte til »konkrete og præcist afgrænsede projekter« i den nye public service-pulje, men at en sådan støtte kræver godkendelse fra »et flertal af Folketingets partier«.

Mere konkret kan den stærkt forkortede armslængde ikke udtrykkes. Og selv om kulturminister Mette Bock (LA) i radioen fredag bebudede, at hun ville kæmpe »med næb og kløer« imod en reduktion af armslængden, fornemmede man bag hendes ord en skjult bitterhed over, at hun var blevet kørt over af DF.

Det kan hun blive en gang til.

DF’s fingeraftryk er markante. Ud over en række bestemmelser om, hvor DR ikke må spare, har DF fjernet vigtige dele af regeringens medieudspil. Væk er det delvise salg af TV 2-aktier, væk er slukningen af FM-senderne, væk er besparelserne på TV 2-regionerne, der tværtimod får en ekstra million hver til dækningen af kommunalvalget i 2021, regeringens bebudede 220 millioner kroners public service-pulje er mere end halveret og DF’s ’tvangsprovinsialisering’ af mediepolitikken er gennemført på en række områder: FM4-radiokanalen (der p.t. hedder Radio24syv) skal flyttes »vest for Storebælt«, det samme skal en ny tv-kanal og en ny digital radiokanal.

Det nye nævn, der skal fordele puljepengene skal ligge i Jylland eller på Fyn, og en fjerdedel af den nye bevilling til dansk film skal bruges vest for det store bælt.

Gud ved, hvad vestsjællænderne har gjort, siden de ikke skal huse statsstøttede medier i Næstved, Vordingborg, Ringsted eller Holbæk?

Forud er gået et årelangt forløb, hvor selv borgerlige politikere (som den tidligere kulturminister Brian Mikkelsen og det, man populært kalder højskole-Venstre-folkene) har måttet opgive deres årelange støtte til DR. Det skyldtes ikke mindst interesseorganisationen Danske Medier, der i årevis glemte, at truslen imod de ikkestatslige medier kom fra udlandet og ikke i særlig grad fra DR.

Hele skytset blev rettet imod DR, og dermed allierede Danske Medier sig uagtsomt med Dansk Folkeparti.

En anden faktor har været det totale fravær af en samlet og velargumenteret mediepolitik fra landets største parti. Socialdemokraterne har været splittet, hvilket har været tydeligt i det trinvise tilbagetog, som den garvede medieordfører Mogens Jensen har foretaget det seneste år. Fra solidt forsvar for DR til delvist forsvar for besparelser.

Til det sidste signalerede Socialdemokratiet – i hvert fald partiets top – en vilje til indrømmelser, men da en mere og mere desperat kulturminister skruede bissen på og udstedte et ultimatum (oven i det ultimatum, som rammeaftalen var) var Socialdemokratiet ude af forhandlingsprocessen.

Tilbage står et medieforlig, hvoraf væsentlige bestanddele som mediestøttens og public service-puljens detaljer først skal færdiggøres i efteråret 2019. Altså efter det næste folketingsvalg. Et medieforlig, der desværre også er et målbart resultat af en kombination af et københavneropgør og en DF-hævnaktion, som blev partiets trumf, da forligskredsen snævrede ind.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-18 Jensen Media
All rights reserved