Status over DR’s fremtid:
Tilbage til årtusindskiftet – men med flere digitale kræfter

17. november 2018

Det siger sig selv, at det bliver et ’nyt’ DR, når budgettet i 2023 vil være 776 millioner kroner mindre end nu. Seertallene vil falde, og det bliver ikke længere ambitionen at vinde, men at indtage en ærefuld andenplads. Organisationen vil ikke blive rystet i sin grundvold. Og en superdirektør har fået mere magt end nogensinde før. Lasse Jensen gør status over DR’s fremtid.

Buzzwords er ord, der lyder godt og kan betyde alt eller intet. Det vrimler med dem i DR, når man taler med chefer og medarbejdere og læser de papirer, der beskriver det DR, som seere, lyttere og digitale brugere vil opleve, når den store 450 millioner kroner store spareplan for alvor rulles ud i begyndelsen af 2020. Altså om lidt mere end et år.

»Vi skal være skarpe«, hører og læser man hele tiden. Kanalerne skal »skærpe profilen«. Tilsvarende tales der hele tiden om »at fokusere«. Seks gange optræder ordet i den officielle DR-publikation om spare- og udviklingsplanen, der har den i øvrigt helt skarpe og fokuserede titel »Et nyt, mindre og mere digitalt DR«.

Det siger sig selv, at det bliver et ’nyt’ DR, i og med at virksomheden rent faktisk bliver mindre. Det siger også sig selv, når DR’s budget i 2023 vil være 776 millioner kroner mindre end nu med mindst 360 færre medarbejdere og 27 færre chefer (herunder en direktør).

Et mediehus, der skal nedlægge tre flow-tv-kanaler (DR K, DR3 og DR Ultra) og tre digitale radiokanaler (P6, P7 og P8) bliver naturligvis et lidt mindre mediehus. Men det er stadig en medievirksomhed med et budget på 3 milliarder kroner og langt over 2.000 medarbejdere.

Det helt centrale er det tredje budskab: »Et mere digitalt DR«.

Det digitale DR og Danske Mediers selvskabte boomerang

Mens politikerne har indsnævret rammerne for de traditionelle tv- og radiokanaler, har det politiske flertal gennem public service-kontrakten mellem DR og Kulturministeriet givet grønt lys for en massiv udvikling af DR’s digitale tilbud, institutionens største, potentielle muskel.

Der vil blive skruet op for de digitale tilbud, DR3, DR Ultra og en ny digital platform, DR2+, skal udvikles på nettet. De yngre mediebrugere skal tilbage til DR. Det kan kun ske digitalt, og det er megagamble, fordi der skal opfindes nye måder at gøre ikke mindst samfunds- og kulturstoffet attraktivt for den større og større målgruppe, der i hobetal vinker farvel til traditionelle medier.

Det bliver mere end spændende, og man hører allerede ude i mediebranchen stemmer, der både håber og frygter det nye digitale DR. Der vil blive flyttet ressourcer fra traditionel tv- og radioproduktion til mere og mere digitalt målrettet indhold.

Som alle andre store ændringer indeholder det også et grundlæggende dilemma. Det store flertal af danskerne er stadig trofaste gæster foran flow-tv-skærmen. Deres gennemsnitsalder bliver højere og højere, men risikoen ved det digitale ungdomsoprør er, at DR – der som bekendt er »for alle danskere« – bliver delt i en voksende digital ’ungdomsafdeling’ og en svækket afdeling for flertallet af brugerne, der er over 50.

Hvordan DR skal bygge bro mellem unge, yngre, ældre og gamle, er uafklaret.

Konsekvensen af DR’s store omvæltning vil næsten uafvendeligt være et fald i seertal. På den relativt korte bane vil det styrke TV 2. Man fornemmer, at nullernes stærke og næsten kommercielle seertals-tyranni i DR er på retur.

Man stræber ikke længere efter at blive størst for enhver pris, men man fornemmer i samtalerne med en række DR-chefer, at de nu hælder mere til den gamle BBC-læresætning om, at public service-broadcasteren ikke skal vinde, men indtage en ærefuld andenplads.

Den digitale oprustning gælder alle indholdsområder. Også nyhederne. Og selv om public service-kontrakten indeholder en passus om, at DR »skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler«, vil DR’s nyheder på nettet tydeligvis blive udvidet og udviklet. En del af finansieringen af dette sker ved nedskæringen i antallet af nyhedsudsendelser på både DR1 og DR2 og opgivelsen af særligt kanal-formaterede radioaviser på radioen.

Dagbladenes og interesseorganisationen Danske Mediers intense kamp mod et styrket digitalt nyhedstilbud på dr.dk er i virkeligheden endt med et massivt nederlag.

Et styrket og moderniseret dr.dk kan på sigt tilføje dagbladene langt mere skade. På sigt og med frisættelsen af DR’s digitale udvikling kan Danske Mediers intense kampagne mod DR ende med at blive en boomerang. Det er flow-tv, der er den største taber, og flow-tv har aldrig i nyere tid udgjort en trussel mod aviserne.

Kanalændringerne i 2020 vil på nyhedsområdet en gang for alle sætte en stopper for en tidligere våd DR-drøm om at konkurrere med TV 2 News om breaking news, ligesom der næppe nogensinde kommer rigtigt morgen-tv på DR.

Fremtiden for breaking news ligger ikke på flow-tv, men på nettet. De nye generationer tænder ikke for fladskærms-tv’et for at få nyheder. De bruger nettet via deres smartphones. Også her vil man se en oprustning i DR.

To styrkede direktører og en superdirektør

Helt overordnet tegner der sig nu et billede af et slankere og mere målrettet DR. To indholds-direktorater er blevet styrket: Sandy Frenchs DR Nyheder, der nu har fået udvidet sin titel med ordene ’aktualitet’ og ’distrikter’.

Ikke mindst overførslen af samtlige distriktsredaktioner til DR Nyheder er afslutningen på næsten et halvt århundredes magtkamp mellem den centrale nyhedsredaktion og ’provinsen’. Det andet styrkede direktorat er DR Kultur, der kan føje ’børn og unge’ til ansvarsområdet. Her blev direktør Tine Smedegaard Andersen tilsyneladende vejet og fundet for let til at lede det udvidede område. Nu leder man efter hendes afløser.

Besættelsen af direktørstillingen for dette helt centrale public service-område vil give et fingerpeg om, hvor DR er på vej hen. Spareplanens store taber er DR Danmark, der med hovedsæde i Aarhus havde ansvaret for en rodebutik af områder: distrikter og dermed landets største radiokanal, P4, dokumentarer, aktualitetsprogrammer som f.eks. P1’s Orientering, adskillige livsstilsprogrammer med meget mere.

DR Danmark blev simpelthen fjernet fra landkortet, inklusive direktør Anne-Marie Dohm. Det er lettere at styrke to programdirektører end at svække tre. Dertil kommer en både forståelig og nødvendig slankning af det tunge redaktør- og kanalcheflag i direktør Henriette Marienlunds DR Medier (uofficielt kaldet Chefredaktionen).

Mere upåagtet har en direktør med årets strukturændringer fået tildelt en magt, som ingen anden direktør i DR’s nyere historie har fået. En direktør, der tydeligvis er chefarkitekten bag den store spareplan.

Superdirektøren hedder Nikolas Lyhne-Knudsen, er 43 år gammel og cand.scient.pol. Han har nu ansvaret for stort set alt andet end programindhold. Hans ansvarsområder omfatter økonomi, teknologi, medieproduktion, rådgivning (dvs. jura), hr, kommunikation og strategi. Han er også stedfortrædende generaldirektør.

Den største magt i kultur- og indholdsvirksomheden DR ligger tungt i hænderne på en jurist og en politilog. Juristen, generaldirektør Maria Rørbye Rønn, har stået i spidsen for en organisationsændring, der har svækket hendes eget sekretariat. Måske er det lige meget på den lange bane, fordi det må forventes, at en ny bestyrelse på et tidspunkt vil begynde at se sig om efter en ny generaldirektør.

Det er børnelærdom, at når magten i en virksomhed skal kortlægges, skal man starte med pengene – hvem styrer pengestrømmene og har det essentielle overblik? Det gør Lyhne-Knudsen. Han er den tredje i rækken af magtfulde, yngre cand.scient.pol, som er blevet økonomidirektører i DR de sidste 11 år. Hans to forgængere, David Hellemann og Martin Præstegaard, blev departementschefer i Finansministeriet.

Det bliver man ikke, hvis mediemyten om DR’s forfærdelige økonomi havde været korrekt. Der er helt tydeligt styr på den overordnede økonomistyring. Når der jokkes i det med småting som hestetransporter og mangfoldighedskonsulenter er fejlene sket andetsteds i huset.

Der mangler stadig en kvart milliard

DR har i årenes løb været en særdeles robust størrelse. Tre gange i de sidste 25 år har virksomheden gennemført massive sparerunder, hvor antallet af afskedigelser har kunnet tælles i hundreder. Det har ikke grundlæggende rystet organisationen.

Tilsyneladende gør det det heller ikke denne gang, selvom denne er den største af slagsen nogensinde. Der er stadig mere end et år til, at brugerne (der så med tiden ikke længere er licensbetalere, men bare skatteydere) får resultatet at mærke.

Helt overordnet ligner ændringerne på tv en tilbagevenden til situationen omkring årtusindeskiftet, da DR kun havde to kanaler. DR1 (ironisk kaldet »Kanal dum«, af DR kaldet »Vores kanal«) og DR2 (»Kanal klog« eller »Min kanal«). DR’s egen beskrivelse nu er næsten den samme: DR1 skal være ’bred’ (dog med mindre underholdning og mindre livsstil) og DR2 skal – med mediedirektør Henriette Marienlunds ord i et interview med Politiken – »nørde lidt mere«.

Det kan nok oversættes til, at seere med særlige interesser – litteratur, musik, kultur, eller hvad det nu er – ikke bliver irriterede over, at emner populariseres eller forfladiges af tilrettelæggernes trang til at få så mange seere med som muligt.

Vi kommer ikke til at mærke forandringerne lige med det samme. Og når planen er gennemført i starten af 2020, skal DR på’en igen. Den plan, vi nu kender, er nemlig kun den første af to spareplaner. Den næste kommer i 2021, hvor der skal fjernes yderligere omkring 250 millioner fra budgettet. Det er en kvart milliard, og selvom der på overfladen er nogenlunde ro i organisationen, ligger den kommende spareplan og lurer i baggrunden.

Den officielle DR-forklaring er, at der er nedsat otte arbejdsgrupper, der skal se på virksomhedens faste udgifter med henblik på besparelser. Her kommer bl.a. omkostningerne til problembyggeriet af DR-byen, der i 2007 medførte en blodig sparerunde, igen i spil.

Men som enhver anden virksomhedsleder vil generaldirektør Rønn ikke garantere, at der kan spares en kvart milliard uden yderligere afskedigelser. Der skal foretages en politisk ’midtvejsevaluering’ af public service-kontrakten i starten af 2021. Om DR vil få mere lempelige vilkår til den tid, afhænger af, hvem der sidder på flertallet i Folketinget.

Helt overordnet tyder intet på, at f.eks. Socialdemokraterne vil rulle besparelserne tilbage. Ikke meget tyder på, at DR’s værste fjende – Dansk Folkeparti – vil miste indflydelse. Men der kan skrues lidt på knapperne, så den kommende sparerunde mildnes en smule. Politisk usikkerhed er et grundvilkår for DR og vil vedblive at være det.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-18 Jensen Media
All rights reserved