Netflix-dokumentaren ’Sunderland – ’till I die’ viser alt, hvad der er godt og galt med fodbold

24. januar 2019

Da fodboldklubben Sunderland røg ud af Premier League og blev sat til salg, inviterede klubben et filmselskab indenfor. Det er der kommet en velfortalt fortælling om fodboldglæde og pengemagt ud af.

Siden jeg for mere end 30 år siden sad i Super Dome i New Orleans sammen med 70.000 tilskuere og så det lokale football-hold The Saints tabe endnu en kamp, har forholdet mellem en by, en sportsklub og dens fans fascineret mig. Hjemmeholdet lå permanent i bunden af ligaen. De 70.000 tilskuere havde taget brune papirsposer med huller til øjnene over hovedet. De skammede sig, men elskede også deres hold og kunne ikke drømme om at blive væk.

Det er en umiddelbart uforståelig uforbeholden kærlighed. Vi ser den også i Danmark omkring klubber som Vejle og AGF i Århus. Men måske allerstørst er kærligheden i England, hvor fans demonstrerer en passion, der spænder over alle kærlighedens mønstre. Fra vold til gråd. Fra desperation til begejstring. Fællesskabsfølelsen indeholder også grænseløs tilgivelse.

Ikke nødvendigvis over for den spiller eller træner, der lige den dag synes at bære ansvaret for nederlaget. Eller den klubejer eller direktør, der af grådighed, nærighed eller bare dumhed bidrager til katastrofen. Tilgivelsen og passionen gælder klubben. Bedst udtrykt af den navnkundige Liverpool-træner Bill Shankly:

»Jeg bliver meget skuffet, når folk siger, at fodbold handler om liv og død. Fodbold handler om noget meget mere alvorligt.«

Sunderlands sidste håb

Jeg har siddet på Anfield i Liverpool, Stamford Bridge i London og Nørreskoven i Vejle og været fascineret af forholdet mellem klub og fans. Men den nye Netflix-dokumentarserie Sunderland – ’till I die har bragt mig tættere på en forståelse af det.

I seriens begyndelse krydsklippes mellem billeder af en trist by, 50.000 fodboldfans på byens monumentale Stadium of Light og søndagsmessen i St. Mary’s Church. Klip fra en menighed, hvor rød- og hvidstribede tørklæder og bluser præger billedet. Fader Marc Lyden-Smith beder indgangsbønnen.

»Vi beder den Almægtige Gud om at velsigne Sunderland Football Club og give dens spillere selvtillid, fordi holdets succes leder til velstand og succes for byen.«



Engang husede Sunderland Storbritanniens største skibsværfter, og kulminerne gav arbejde til tusindvis. Nu er værfterne og minerne væk, og byens sidste håb synes at være fodboldklubben.

Vi er i sommeren 2017. Sunderland er røget ud af Premier League og ned til den lavere række The Championship. Klubbens tv-indtægter er fra den ene dag til den anden faldet med 60 procent – fra næsten en milliard til 400 millioner kroner årligt. Gælden er på en milliard, og der må gennemføres massefyringer og »omstrukturering«. De bedste spillere skal sælges, og man må låne og leje sig frem, fordi klubbens ejer, den amerikanske mangemillionær Ellis Short, har smækket kassen i og sat klubben til salg.

Derfor inviterede han et lokalt filmselskab ind for at tegne et glansbillede af en klub, der håbede på det store comeback. En slags reklamefilm for en klub, der var til salg. Filmfolkene var alle fans. Men de har fortalt en helt anden historie. En, der begyndte ulykkeligt og endte katastrofalt.

Året efter var en masse spillere, tre trænere, en direktør og en ejer væk, og klubben rykkede ned i tredje række, League 1. Men filmfolkene gav os en bevægende fortælling om sammenhængen mellem en by og en klub. Ikke et stjernespækket helteepos, men en film om mennesker, for hvem klubben er fællesskab og varme. Så meget, at den lokale bedemand fortæller om mennesker, hvis sidste vilje er at blive lagt i kisten iklædt den rød-hvide klubtrøje. Og så er det samtidig et foruroligende tv-epos om pengenes magt i professionel fodbold.

Sunderland er nu på tredjepladsen i den tredje ligarække med gode chancer for at rykke op. Anden juledag vandt de 1-0 over Bradford og samlede det tredjestørste publikum i Storbritannien den dag – Sunderland har 250.000 indbyggere, og der var 46.000 på stadion. Byen har ikke opgivet sit fortabte barn, selv om det næsten endte i røven af tredje division.

Og så var det også godt igen at få bekræftet, at den lange, velfortalte og virkelighedsloyale tv-dokumentarfortælling kan give større indsigt og oplevelse end noget andet medie.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 6 gæster online