Socialdemokraterne jamrer over borgerlige medier, men et idégrundlag hindrer ikke god journalistik

30. januar 2019

At et medies indhold er totalt løsrevet fra mediets værdigrundlag er ønsketænkning. Værdigrundlaget og læsernes holdninger har stor betydning for udvælgelse, prioritering og vinkling.

Forleden kastede især Berlingske sig over en medlemsmail fra Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen, der peb over, at hans parti ikke kom til orde i den »borgerlige« presse.

I Deadline gik studieværten hårdt til medieordfører Mogens Jensen (S), som påpegede, at de fleste danske dagblades værdigrundlag er borgerligt-liberalt, og mente, at det smittede af på deres »regeringsvenlige« journalistik.

Udmeldingerne kom i kølvandet på gruppeformand Henrik Sass Larsens vrede udfald mod tv-interviewere og borgerlige aviser. Det lignede næsten en koordineret socialdemokratisk bredside.



Det kaldes segmentering

De tre store dagblade Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken har, ligesom de mange aviser i landets næststørste dagbladskoncern, Jysk-Fynske Medier, et partiuafhængigt konservativt, liberalt eller socialliberalt udgangspunkt. År tilbage frigjorde de sig fra partitilhørsforholdet, men opretholdt det idémæssige grundsyn.

Alle understreger, at grundsynet udelukkende reflekteres i avisens ledere, mens journalistikken er uafhængig, kritisk og stræber efter objektivitet.

Det er denne adskillelse, som socialdemokraterne anfægter og dermed antyder, at journalistikken er ufri, ukritisk, ja, nærmest propagandistisk. Hvad socialdemokraterne glemmer er, at enhver regering uanset partifarve altid har serveretten, og fordi den repræsenterer magten, vil den altid få mere omtale end oppositionen.

Men journalistik er andet og mere end teksten i artiklerne. Det er også udvælgelse, prioritering og vinkling. Journalister ved godt, hvad ’avisen mener’. De ’vandtætte skodder’ mellem journalistikken og markedet er med digitaliseringen ikke længere vandtætte. Væsentlighed defineres i dag ikke kun generelt, men i stigende grad på kliks og læsetid på nettet. Brugernes holdninger og præferencer har stor indflydelse.

Og avislæsere vælger den avis, der bedst repræsenterer eller bekræfter deres egne holdninger. Når Berlingskes øverste chef, Anders Krab Johansen, siger, at morgenavisen primært er for »konservative københavnere«, har han jo ret. Det kaldes segmentering og er helt afgørende for et kommercielt medies økonomiske overlevelsesevne.

Berlingskes læsere ville blive utrygge, hvis avisen pludselig i sit stofvalg appellerede til radikale eller lettere venstreorienterede pædagoger, ligesom Politikens læsere ville få avisen galt i halsen, hvis den i sin journalistiske kultur helt forsagede sit kulturradikale ophav.

Selvfølgelig er der forskel. Enhver journalist, der har skiftet arbejdsplads, ved, hvad der er en god historie i en ’borgerlig’ avis, en ’kulturradikal’ avis, en fræk formiddagsavis eller et public service medie.

I denne helt uafhængige mindst ringe avis ville jeg frygte for læsernes berettigede reaktion, hvis Information eksempelvis besluttede sig for, at hele samfundsjournalistikken skulle bygge på blind tillid til markedsøkonomiske teorier og frygten for de fremmede.

Ingen hindring

Men idégrundlag forhindrer ikke god journalistik. Og at et medies samlede indhold er totalt løsrevet fra et medies borgerlige eller ikkeborgerlige værdigrundlag er ønsketænkning. Berlingske kan sagtens bedrive fremragende, kritisk journalistik, som tilfældet har været med afsløringen af Danske Bank-skandalen.

Kernelæsere skal nemlig også udfordres. Men ikke hele tiden.

Både Berlingske og Deadline-værten citerede medieprofessor Mark Ørsten fra RUC for at hævde, at socialdemokraternes udtalelser svækker tilliden til medierne og demokratiet.

Det mindede mig om udtrykket ’den vagthavende medieforsker’, som professor Anker Brink Lund engang opfandt. For tiden synes Ørsten at have vagten. Han tager altid telefonen, når journalisterne ringer, svarer velvilligt på spørgsmål og tøvede her ikke med at afsige en dom på et spinkelt grundlag.

Det er svært at finde brugbar, kvalitativ forskning i forholdet mellem et medies værdigrundlag og dets journalistiske indholds udvælgelse, prioritering og vinkling. Den forskning efterlyste Mogens Jensen i Deadline. Det var et langt mere konstruktivt budskab end jammeren over, at dækningen af partiets politik ikke faldt i partiets smag.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 13 gæster online