Bogen ’Nyt blod’ er dansk journalistik om Afghanistan i verdensklasse

16. april 2019

Sune Engel Rasmussens bog giver et dybere og langt mere sammenhængende billede af tragedien i Afghanistan, end 18 års reportager i danske medier har kunnet give.

At læse Sune Engel Rasmussens bog Nyt blod – portræt af Afghanistans generation 9/11 er som at opleve en film, hvor man undervejs får sand i øjnene, bages af en ubarmhjertig sol, gribes af stigende håbløshed, der sniger sig ind minut for minut, side for side. Og så alligevel, næsten på trods, at blive garneret med små glimt af håb.

Bogen fortæller levende og indsigtsfuldt om den generation af afghanere, der er opvokset og formet af Afghanistan efter den amerikanske invasion, der blev udløst af terrorangrebet på World Trade Center i 2001.

Invasionen havde oprindeligt til formål at opsøge og smadre terrornetværket al-Queda, dets leder Osama bin Laden og det fundamentalistiske, islamistiske Talebanstyre, der husede dem. al-Queda blev svækket, og Taleban blev sat på porten. USA og NATO installerede et på overfladen demokratisk styre og bevarede i en årrække store troppestyrker i Afghanistan for at sikre den nødvendige sikkerhed og stabilitet, forudsætningen for en social og politisk op- og ombygning af en hel nation. Det kaldes Nation Building.

I dag, næsten 18 år senere kan man ved læsning af bogen konstatere, at den mission ikke er lykkedes. Nærmest tværtimod. Taleban vinder frem overalt. NATO-styrkerne er skåret ned til en brøkdel, resten skal primært opbygge og træne afghansk politi og militær, en mission, der også – for at sige det mildt – er problematisk. Den afghanske regering er hæmmet af korruption, interne stridigheder og krigen. Den afghanske væbnede opbygning hæmmes alvorligt af store tab, desertioner og etniske modsætninger.

Kvinder som mænds ejendomme

Der er dog de små lyspunkter, som forfatteren næsten bliver nødt til at klynge sig til for at forhindre den totale desillusion. Øget uddannelse og ikke mindst kvindernes rettigheder er kommet på dagsordenen.

Men i størstedelen af Afghanistan – nærmest over det hele uden for hovedstaden Kabul (som forfatteren kalder »kaboblen«) er der ikke sket store fremskridt. Kvinder er fortsat mandens ejendom, men familiens og klanens ære er personificeret af kvinden.

Her er forfatterens præcise definition af det afghanske æresbegreb til stor hjælp. Det har nemlig ikke meget at gøre med det, vi herhjemme kalder ære. Og det bliver rigtigt svært, når store dele af befolkningen oplever det, som om at fremmede, vantro magter med militær magt vil presse kvindereformer igennem. For slet ikke at tale om det store tabu: de homoseksuelles rettigheder.

De rettigheder eksisterer ikke i Afghanistan, hvilket Sune Engel Rasmussen i et kapitel malende og tæt beskriver. Han tvinger læseren ind i et interessant tankeeksperiment: Hvordan ville den amerikanske offentlighed have reageret, hvis en udenlandsk magt, Kina for eksempel, med militære, politiske og økonomiske midler engang havde forsøgt at stå bag kampen for LGBT-rettighederne?

Kabul er et trængt fristed 

Sune Engel Rasmussens bog er opbygget omkring tre bevægende portrætter af den nye afghanske generation. Den nu 35-årige Zhara er en kendt skikkelse i kampen for kvindernes rettigheder. Bortgift og voldtaget af sin opiumsrygende mand som 13-årig. Offer for regelmæssig hustruvold. Mor til tre børn bryder hun på dramatisk vis med opdragelse, tradition (og lovgivning) ved at blive skilt og endnu værre: Flygter med børnene, der juridisk tilhører faderen og faderens familie.

Saif er 26 år, shiamuslim (en forfulgt minoritet i det sunnimuslimske Afghanistan) og tidligere soldat i den afghanske hær. Som hundredtusinder andre flygter han med retning mod Sverige, men skifter mening i Teheran og melder sig til en afghansk enhed under den iranske revolutionsgarde og bliver hærdet sergent i kampen mod sunnierne i Islamisk Stat i Syrien.

Omari er 24. Han vælger allerede som dreng at hjælpe Taleban og ser sin kamp som en helt naturlig både religiøs og national krig mod de vantro fremmede invasionsstyrker og de afghanere, der i hans opdragelse og virkelighed er forrædere mod hans folk og hans religion.

Mellem portrætkapitlerne, der er et resultat af mange, lange samtaler over mange måneder, beskriver forfatteren mange sider af Afghanistan.

»Kaboblen« – altså Kabul – i flere år et fristed, hvor der kunne handles og tænkes frit (hjulpet på vej af milliarder af dollars i udenlandsk hjælp). Men i stigende grad en by i frygt, fordi Taleban langsomt, men sikkert, har udvidet krigen med regelmæssige og blodige bombeattentater i Kabul.

Bogens isnende beskrivelse af de effektive kommunale rengøringsbrigader, der få timer efter hvert attentat har fjernet ligrester og spulet blodet fra gaderne, er et sprogligt og journalistisk mesterværk. Men blodet og frygten er løbet ind i befolkningens nervebaner.

Værdig en Cavling-nominering

Sune Engel Rasmussen rejste til Kabul i 2014, da stort set alle andre korrespondenter forlod Afghanistan – og han blev der i tre år. Forinden boede og arbejdede han i Iran i fire år. Han blev britiske The Guardians (og Weekendavisens) korrespondent i Kabul og er nu bosat i Beirut som korrespondent for amerikanske Wall Street Journal. Han er uddannet journalist fra Columbia University i New York.

Sune Engel Rasmussen tager læseren med på livsfarlige ture til Helmand-provinsen, hvor danske soldater kæmpede og blev dræbt. Tydeligvis uden mærkbare resultater. Han beskriver ørkenen ved grænsen til Iran, hvor menneskesmuglere hjælper tusinder over grænsen. Han rejser rundt og beviser, at god journalistik kræver omhu, tilstedeværelse og kulturel indsigt. Han analyserer via omhyggelig research skarpt og velargumenteret.

Denne anmelder har med denne bog oplevet at få et dybere og langt mere sammenhængende billede af tragedien i Afghanistan, end 18 års reportager i danske medier har kunnet give. Nogle vil genkende personer og situationer i bogen fra forfatterens mange artikler i Weekendavisen.

Nyt blod er en medrivende, overbevisende og sammenhængende fortælling om det »nye« (men gamle) Afghanistan, som den nyhedsdrevne avisjournalistik ikke kan. Den er journalistik af international høj standard, værdig til en Cavling-nominering.

Sune Engel Rasmussen: Nyt blod. Gyldendal. 300 sider. 300 kroner.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 20 gæster online