Lars Løkkes bog ’Befrielsens øjeblik’ er valgkampens hidtil største selvmål

22. maj 2019

Lars Løkkes udmeldinger om at danne regering med S blev serveret i en timet samtalebog. Det lignede et veltilrettelagt mediestunt fra den erfarne politiske håndværker, men faldt til jorden som et udspil fra en politisk lærling, der lige er dumpet til svendeprøven, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad der er mest væsentligt ved den valgkamp, der udspiller sig for tiden. Jeg bruger med vilje ikke udtrykket raser, fordi det føles, som om gassen allerede er gået lidt af ballonen.

Da samtalebogen om Lars Løkke Rasmussens såkaldte befrielse udkom i torsdags, blev statsministeren igen hovedpersonen. Det har han aldrig selv lagt skjul på, at han er.

Han er vist den første statsminister, der begrundede udskrivelsen af valget med at understrege, at han selv er den bedst egnede til at fortsætte.

Han er den første statsminister, der tilsyneladende ligefrem har inviteret en forfatter til at interviewe sig i 22 timer i marts til en bog, som selv en begynder i det politiske håndværk kunne regne ud, ville komme til at spille en hovedrolle.

Medierne og hærskaren af politiske kommentatorer har i årevis beskrevet Løkke som mester i politisk håndværk. Hans tanker om en SV-regering, som totalt erobrede overskrifterne i dagevis, ligner dog mere et udspil fra en politisk lærling, der lige er dumpet til svendeprøven.

Selvmål

Det hele virkede timet og tilrettelagt. Som et helt usædvanligt greb blev samtalebogen lanceret med et brag midt under valgkampen. Politikens Forlag, der normalt er meget dygtige til markedsføring, fodrede ikke godbidder til pressen på forhånd.

Medierne fik ingen anmeldereksemplarer god tid i forvejen. Der var ingen forventningsopbygning, timet og tilrettelagt med henblik på maksimal effekt. Bomben blev derimod detoneret med et kæmpebrag på få sekunder.

Det kan næppe være kommet bag Lars Løkke Rasmussen, der – da han tilbød sig – var den eneste i hele verden, der vidste, hvornår han ville udskrive valg.

Han har også vidst, præcist hvad der stod i bogen, og hvornår den skulle udkomme. Han har selv lagt bolden til rette til valgkampens største selvmål.

Selv de mest borgerlige af de politiske kommentatorer som f.eks. Løkkes tidligere spindoktor Søs Marie Serup Laybourn og Berlingskes Thomas Larsen steg helt af.

Thomas Larsens klare distancering fra statsministeren fik mig til at mindes, da USA’s præsident Lyndon B. Johnson så tv-ikonet Walter Cronkite erklære sin modstand mod Vietnamkrigen i 1968.

»Hvis jeg har tabt Cronkite, har jeg tabt den amerikanske middelklasse – Middle America.«

Allerede da Thomas Larsen før valgkampen udgav en venlig portrætbog om Mette Frederiksen, burde Løkke have vidst det. At tabe Thomas Larsen er at tabe det borgerlige Danmark.

Gyset og grinet

Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen er fortsat de to mest omtalte personer i medierne. Men ikke overraskende er Rasmus Paludan nummer tre. Egentlig ikke på grund af hans politik. Den er jo grusomt enkel. Men på grund af alle de fascinerende sidehistorier.

Fra de 41 mio. kr., som det indtil nu har kostet politiet at passe på ham, over historierne om, hvordan han har stalket en studiekammerat så meget, at han fik et polititilhold, til en råbekonkurrence mellem ham og Radio 24syvs superstar, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Det har med rette genoplivet en vigtig debat om, hvordan det usædvanlige, det groteske og ikke mindst det underholdende får en uforholdsmæssig stor plads i mediernes dækning af en valgkamp.

I USA regnede man ud, at Donald Trump under valgkampen i 2016 fik for 1,9 milliarder dollar gratis medieomtale, fordi han netop var grotesk, underholdende og helt, helt anderledes.

Paludan er slet ingen Trump, men gyset, grinet, det groteske og det fascinerende tæller højt, når der træffes redaktionelle beslutninger. Det ubesvarede spørgsmål er, om dogmet om, at dårlig omtale er bedre end slet ingen omtale, stadig gælder.

Og så glemte jeg helt at omtale valget på søndag.

Det er der en god grund til. Med udskrivelsen af folketingsvalget for et par uger siden lykkedes det statsministeren helt at overdøve, at vi også skal stemme kandidater ud af eller ind i Europa-Parlamentet.

Et parlament i en union, der har langt større indflydelse på vores liv og lovgivning end Folketinget. Men det valg har et stort handicap i kampen om pladsen i medierne. Det er kedeligt. Og det må man ikke være, for så kommer man ikke frem her i verden.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 14 gæster online