I Storbritannien er der ikke konsensus om, hvor grænserne for journalistik bør gå

9. oktober 2019

Prince Harry og hertuginde Meghan har fået nok af den britiske presses tabloide historier og er nu gået til domstolene. Det taler ind i en større diskussion, der handler om, at Storbritannien ikke har et virksomt system til at tøjle presseetiske forsømmelser, skriver journalist Lasse Jensen i dette debatindlæg.

Det hævdes, at man i det britiske kongehus i årevis sagde, at der »findes løgne, forbandede løgne og tabloide solohistorier«. Og nu har Prins Harry – hertugen af Sussex og hertuginde Meghan fået nok.

Meghan har anlagt sag mod Mail on Sunday for krænkelse af privatlivets fred, og Prins Harry deltager i et gruppesøgsmål mod Rupert Murdochs The Sun og avisen Daily Mirror, som anklages for at have hindret rettens gang ved i årevis systematisk at have tilbageholdt eller ødelagt bevismateriale om illegale telefonaflytninger og hacking.

Den sidste sag fører tilbage til den store aflytning- og hacking-skandale i 2011, der tvang Murdoch til at lukke Storbritanniens største og bedst indtjenende søndagsavis News of The World.

Men Murdoch-familien vendte det, der lignede en katastrofe, til en sejr ved at flytte flere af journalisterne fra den lukkede skandaleavis til hverdagsavisen The Sun for kort efter at lave en helt nyoprettet søndagsavis Sun on Sunday, der hurtigt indtog den lukkede New of The Worlds førsteplads som landets bedst sælgende søndagsavis. Det er den stadig.

De britiske tabloider Daily Mirror, Rupert Murdochs The Sun og den adelige Rothermere-families Daily Mail får B.T. og Ekstra Bladet til at ligne veldresserede søndagsskoledrenge. The Sun har igennem årene haft stribevis af pinlige sager om bestikkelse af politifolk og andre embedsmænd, sager om racisme og homofobi. Falske nyheder og opdigtede kilder. Stilen er hæmningsløs. 

Avisen måtte af med den største erstatning nogensinde på en million pund for en falsk historie om Elton Johns sexliv. Og en forsiderubrik fra maj 1987 om, at avisen ville give gratis flybilletter til bøsser, der ville forlade landet, spøger stadig:

»FLY AWAY GAYS – WE’LL PAY«.

Politisk har avisen brugt alle midler for at støtte Brexit, herunder en falsk nyhed – tværet ud over forsiden forud for folkeafstemningen – om at Dronning Elizabeth havde sagt, at hun var modstander af EU. Klagepunkterne mod ikke mindst The Sun og The Mail er utallige. Men de tjener så mange penge, at millionerstatningerne er indregnet i deres bugnende budgetter.

Populistisk underholdning

Storbritannien har ikke et virksomt system til at tøjle grove presseetiske forsømmelser. Skandalerne i 2011 blev kulegravet af en den såkaldte Leveson-kommission, som i sin afsluttende rapport kraftigt anbefalede, at pressens egen, ineffektive klagekommission, PCC, blev erstattet af en uafhængig, stærk klageinstans.

Den kom og hedder IPSO – Independent Press Standards Organisation. Men den havde på forhånd fået tænderne trukket ud efter langvarig modstand fra de fleste aviser og den konservative premierminister David Cameron, der havde tætte forbindelser til Murdoch i lighed med Labour-premierministeren Tony Blair.

Nu har Prince Harry fået nok og går til domstolene. Han mistede sin mor i en biltunnel i Paris, forfulgt af paparazzofotografer og i den officielle meddelelse skriver han, at hans største frygt er, at historien gentager sig: 

»Jeg har set, hvad der sker, når en, man elsker, bliver gjort til en vare, i sådan en grad at de ikke længere bliver behandlet som et menneske. Jeg mistede min mor, og nu er min kone blevet et offer for de samme, magtfulde kræfter,« skriver han i den officielle pressemeddelelse.

Det korte af det lange er, at der ikke i Storbritannien – som i Danmark – er en generel konsensus blandt redaktører, journalister, bladudgivere – og befolkning – om, hvor grænserne bør gå i journalistikken.

De kan og bør diskuteres, vendes og drejes, men de eksisterer. Jeg kan ikke forestille mig, at en dansk avis efter en højesteretsdom, der gik regeringen imod, ville udkomme med en forside som Daily Mails, da den britiske højesteret for nylig underkendte premierminister Boris Johnson. Under et billede af tre dommere stod der med dommedagstyper ENEMIES OF THE PEOPLE. Folkefjender!

Og da Se & Hør i sin tid gik langt over stregen og brugte en hacker til at få fortrolige kreditkortoplysninger om kendte danskere, faldt hammeren, som den burde. Både strafferetligt og i offentligheden. Grænsen var overskredet.

I Storbritannien er der en lang tradition for, at sensationsaviserne stjæler, lyver og strammer journalistikken. Det er i øvrigt forkert at kalde det journalistik. Det er ren populistisk underholdning, hvor alle kneb gælder for at sælge aviser.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 3 gæster online