Tvivl og usikkerhed skal man stå ved. Derfor skal medier være åbne om det, de ikke ved

29. april 2020

Usikkerhed og tvivl er noget, journalister normalt sjældent formulerer, når historien fortælles. Med pandemien er det et vilkår, at alle er på usikker grund, og derfor skal medierne deklarere tvivlsspørgsmål tydeligt for læserne, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg.

Søndag skrev Politikens læserredaktør, Bjarne Schilling, at tvivl skal deklareres tydeligt. Han refererede til en læser, der helt fornuftigt gjorde opmærksom på, at når Politiken (og for den sags skyld ethvert andet medie) offentliggør internationale coronadødstal, så regner man som læser med, at tallene er sammenlignelige.

Men tallene opgøres og defineres forskelligt i landene og kan derfor i princippet ikke sammenlignes. Der skal altså tolkes med forsigtighed.

Schilling nævner et andet eksempel fra sin egen avis, hvor et foto viser en gruppe unge mennesker, der sidder faretruende tæt på hinanden. Billedet var forståeligt nok taget med et kraftigt teleobjektiv med det resultat, at menneskene ser ud til at sidde tættere, end de rent faktisk gjorde. I netavisen havde redaktionen tilføjet en oplysning om det med telelinsen, mens printavisen ikke gjorde det.

Mediernes massive dækning af coronakrisen består af hundreder af historier. Ofte modstridende.

Flokimmunitet eller inddæmning? Mundbind eller ej? Lungesvigt, nyresvigt, hjertesvigt? En meget, meget slem influenza eller noget, der er meget, meget værre? Vaccine om et halvt, et helt eller tre år? Hvorfor fortæller Mette ikke hele sandheden? Taler Lars Løkke Rasmussen sandt? Er der flere døde end normalt, og hvad er normalt?

Medier refererer, leder efter konflikter, søger efter ’sandheden’. Problemet er, at ingen kender den fulde sandhed, og for ganske få måneder siden var der i realiteten ingen, der kendte virussen. Alle er på usikker grund.

Forskere og læger fortæller om personlige oplevelser, igangværende forskning, hurtige iagttagelser, foreløbige analyser og modsatrettede fremskrivninger. Vi er i regnemodellernes vold, og tallene ændrer sig hele tiden.

Der rapporteres og citeres i lange baner. Selvfølgelig gør der det. Journalistik er som bekendt ’at skære hakkelse i døgnets rejsestald’, og ingen redaktion har hverken tid eller ressourcer til at tjekke og dobbelttjekke ethvert udsagn, fremskrivning eller midlertidigt forskningsresultat.

Sådan er vilkårene, og sådan har de altid været. Undtagelsen er selvfølgelig Donald Trump, der går skridtet videre og markedsfører bevisligt løgnagtige påstande. Nej, man skal ikke sprøjte flydende Ajax ind i kroppen!

Men forskellen mellem før og nu er, at hver eneste læser, lytter, bruger eller seer har en direkte og vital interesse i det. Den gamle journalistiske læresætning om, at enhver historie skal indeholde fascination, information og identifikation er i den grad i spil, og aldrig har identifikationen været så stor.

Det handler om os selv – virkeligheden har ikke bare banket på, den har invaderet og ændret vort dagligliv. Og er man som denne skribent med rigspolitichefens ord »gammel og skrøbelig«, er COVID-19 ikke en fjern trussel, men en konkret og livstruende realitet, som ikke bare indtager dagligdagen, men nu også mine drømme.

Sandheden er en snebold

Journalistikken viderebringer facts. At en forsker udtaler sig, er en kendsgerning. Det, han siger, er ikke nødvendigvis rigtigt. Facts er ikke det samme som sandheden.

»Sandheden er en snebold, der ruller ned ad en bakke. For hver omdrejning kommer der nye facts til, som ændrer snebolden. Den bliver større og større og hele tiden mere multifacetteret.«

Sådan skrev journalistikprofessor Kevin Lerner i sidste uge i en artikel på websitet The Conversation , hvor han opfordrer journalister til at udvise mere usikkerhed og tvivl.

Lerner henviser til Los Angeles Times den 4. april , hvor en stor artikel om coronakrisen indeholdt følgende advarsel:

»Før du læser videre, skal du være opmærksom på, at denne information kan blive modsagt i løbet af de kommende uger, eller at huller i vores viden snart kan blive udfyldt, i takt med at forskere får ny viden.«

Tvivlens nådegave er en forudsætning for at udøve journalistik. Usikkerhed og tvivl er noget, journalister og redaktører historisk sjældent formulerer, når historien fortælles.

Journalistikken om coronakrisen er en rejse i ukendt farvand, hvor tvivlen og usikkerheden ikke bare hersker, men også skal formuleres åbent.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-20 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 11 gæster online