Da coronakrisen gjorde TV 2 og DR til statsmedier

16. maj 2020

En mailkorrespondance med Kulturministeriet og de to selvstændige public service-medier viser, at Kulturministeriet i en telefonsamtale meddelte dem, at de skulle sende størstedelen af de medarbejdere, der ikke lavede nyheder, hjem. Den ordre har ministeriet ikke hjemmel til.

Da Mette Frederiksen den 11. marts lukkede store dele af Danmark ned, hjemsendte regeringen størstedelen af medarbejderne på DR og TV 2.

Langt de fleste medier fortsatte med at udkomme som normalt. Nogle skar lidt ned på sideantallet, fordi de fleste medarbejdere arbejdede hjemmefra. Det gik faktisk fint. Og de private medier gjorde det af egen drift. På deres egen måde. Men det gik helt anderledes på DR og TV 2.

Her blev der øjeblikkeligt foretaget voldsomme ændringer. På DR forsvandt et stort antal programmer – herunder mange aktuelle debatprogrammer. DR2’s Deadline forsvandt, P1 og P4 blev en overgang slået sammen. Giro 413, der produceres med en person i et studie i Næstved, og Alex Nyborg Madsen, der sender sit P5-program alene hjemme fra sin bolig, blev lukket. DR’s tiltag medførte betydelig offentlig kritik.

På TV 2 News forsvandt alle magasinerne, Presselogen, Mogensen og Kristiansen og Besserwisserne, for eksempel. Ud over Nyhederne bestod programfladerne i lang tid af programmer fra lagrene.

På Nyhederne og i TV Avisen gjorde man brug af Skype, Zoom og andre netbaserede værktøjer, så man kunne interviewe på afstand.

DR fik den gode idé at lave fællessang i bedste sendetid fredag aften, hvor danskere hjemmefra stuerne kunne synge sammen med musikere fra deres stuer, alt sammen sendt fra nettet.

Det samme kunne man have gjort med for eksempel Debatten og Deadline. Men det skete ikke før meget senere.

En lodret ordre

Forklaringen på public service-mediernes drastiske indskrænkninger er enkel: De fik en lodret ordre fra regeringen om hjemsendelse af medarbejdere. Jeg spurgte per mail Kulturministeriets presseafdeling, som svarede:

»Departementschef Marie Hansen informerede d. 10. marts telefonisk DR og TV 2 om de forestående tiltag mod COVID-19, som også er gjort offentligt tilgængelige på politiets hjemmeside med seneste nyt fra myndighederne. Her fremgår det, at nyhedsformidlingen og beredskab hos public service-stationerne er undtaget.«

De »forestående tiltag« var, at »alle offentlige kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud og lignende indendørs aktiviteter skulle sende alle medarbejdere hjem, undtagelsen var medarbejdere på public service-medier, der lavede nyheder og/eller var en del af beredskabet«.

At samtalen fandt sted, bekræftes også i en mail fra TV 2’s administrerende direktør Anne Stig Christensen, og DR’s presseafdeling bekræftede, at generaldirektør Maria Rørbye Rønn blev ringet op.

Ordre uden lovhjemmel

Departementschefens information om reglerne, der skulle følges, var dermed en lodret ordre om virksomhedernes personaleforhold, som Kulturministeriet ikke har lovhjemmel til at bestemme over. Ordren var et indgreb i stationernes redaktionelle planlægning. Det må ministeren ifølge loven heller ikke blande sig i.

Både TV 2, DR og Kulturministeriet har siden på undertegnedes forespørgsel understreget, at der ikke blev grebet ind i den redaktionelle frihed, altså i indholdet af programmerne. Men når regeringen går ind og skelner mellem medarbejdere, der laver nyheder, og medarbejdere, der laver det øvrige indhold, er det rent faktisk et indgreb i den redaktionelle frihed.

Landet stod i en alvorlig krise, og nogle vil argumentere, at der var tale om en slags nødretstilstand. Men bekymrende er det alligevel.

Loven betegner DR som en »selvstændig offentlig virksomhed«. Her måtte det selvstændige altså vige for det offentlige .

TV 2 er et aktieselskab som alle andre aktieselskaber, bortset fra at staten ejer alle aktierne. Her udstedte ejeren – altså Kulturministeriet – bare en ordre. En ordre, der normalt ville komme fra selskabets bestyrelse, men det gjorde den ikke. Det var den administrerende direktør, der orienterede bestyrelsen om, hvad ejeren havde beordret, fremgår det af en mail fra TV 2.

Statens direkte indgriben over for public service-stationerne har indtil nu ikke været genstand for større interesse. Ingen noterede sig, at statsministeren fortalte det på Pressemødet den 11. marts .

I den politiske aftale om første fase i genåbningen den 17. april oplyses det nederst i afsnittet om »domstole m.v.«, at DR og TV 2 delvist kan genåbne for »indenlandske produktioner«. Dog kun i den version af aftalen, som man kan finde på Statsministeriets hjemmeside. På regeringens website er den delvise genåbning af TV 2 og DR ikke nævnt.

Og da partierne sidste torsdag indgik to aftaler om genåbning, indeholder den ene en passus om, at de to virksomheder måske kan genåbnes helt i fase 3, hvis ellers omstændighederne er tilfredsstillende. Statens direkte indgreb over for de to virksomheder den 11. marts er aldrig blevet nævnt direkte af hverken DR, TV 2, Kulturministeriet eller for den sags skyld af medierne.

Helt naturligt

Da en kollega i sidste uge gjorde mig opmærksom på genåbnings-sætningen i den seneste politiske aftale, var det logiske følgespørgsmål: Hvis der må genåbnes, må regeringen jo have beordret en lukning?

En kilde på en af stationerne havde fortalt mig, at Kulturministeriet havde ringet og orienteret om, hvad de skulle gøre. Jeg spurgte derefter alle tre involverede, som alle bekræftede forløbet, men alle forsøgte at tale historien ned.

Det forekommer tydeligvis helt naturligt for de to stationer, at staten bestemmer. Nej, lød det næsten enslydende fra TV 2’s administrerende direktør og DR’s informationschef Lasse Bastkjær Jensen: Vi har ikke været bekymret for vores uafhængighed eller vores redaktionelle frihed.

På et direkte spørgsmål, om DR havde spurgt om lovhjemmel, svarede DR’s informationschef, at det skulle jeg nok spørge Kulturministeriet om. Det gjorde jeg, men det fik jeg ikke noget konkret svar på.

Henstilling fremfor ordre

Måske var regeringens beslutning om direkte at diktere, hvad TV 2 og DR skulle gøre, bare en automatreaktion. Det er jo vores medier, vi ejer dem! Måske glemte man bare, at Kulturministeriet faktisk ikke har instruktionsbeføjelser i forhold til de to medier.

Det lovmæssigt korrekte ville have været at give en henstilling, som man gjorde til de private kulturinstitutioner, herunder de statsfinansierede, men privatejede public service-medier, som Radio4 og Radio Loud, som ikke fik nogen instruktioner fra Kulturministeriet ifølge begge stationers direktører, Anne Marie Dohm og Ann Lykke Davidsen.

Med den direkte instruktion til TV 2 og DR er de to selvstændige virksomheder de facto ikke længere at betragte som selvstændige virksomheder, men statsinstitutioner på lige fod med Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater. Armslængden blev afskaffet. Og det blev accepteret uden vrøvl.

DR’s informationschef fastslog over for Mediawatch , at »DR er en offentlig virksomhed og arbejder som sådan inden for den ramme, der besluttes politisk«. Han glemte det vigtige ord »selvstændig«, som står i Radiolovens paragraf 15, stk. 1.

Mon ikke DR og TV 2 helt af sig selv og helt uden at blive beordret til det ville have sendt størstedelen af medarbejderne hjem, og som langt de fleste andre medier havde bestræbt sig på at publicere så meget på alle områder, som de kunne under de nye, svære forhold?

Man kan få den grimme tanke, at statens intervention fik dem til at overreagere. Den statslige ordre gjorde de offentligt ejede, men selvstændige public service-medier til statsmedier. Nogle vil måske betragte statens ageren over for de to stationer som en ubetydelig detalje, men det er jo ofte i detaljen, at djævelen ligger begravet.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-20 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 5 gæster online