Det ville klæde medierne ikke at skamride eksperttitlen under coronakrisen

25. juni 2020

Medierne har desværre længe lidt af ekspertsyndromet, hvor enhver vidensperson ophøjes til ekspert og sandhedsvidne. Under coronakrisen har de således selv bidraget til at opbygge de sandheder, der i bagklogskabens lys har vist sig fejlbehæftede, skriver mediekommentator Lasse Jensen i dette debatindlæg.

Politikens forside den 15. juni var et skoleeksempel på en af de længste og stadig tiltagende journalistiske epidemier. Vi kan kalde den ekspertsyndromet. På forsiden var en stor tegning af en Donald Trump med automatgevær, der tårnede sig op over Det Hvide Hus. Overskriften lød:

»Amerikansk professor: Trump går ikke frivilligt«.

Et lille rødt mærkat varedeklarerede artiklen som »NYHEDER«. Nyheden var, at juraprofessor Lawrence Douglas på Amherst College har skrevet en bog, der indeholder en hypotese om, at Trump vil tiltage sig magten, selv om han måske taber præsidentvalget.

Jo, det var da en slags nyhed, at en enkelt amerikansk professor har en teori. Ovenikøbet en ret brutal og foruroligende hypotese, der altså præsenteres som breaking news . Men påstanden kommer jo fra en ekspert, må læseren gå ud fra. Og dem er der uendeligt mange af.

Fra rigtige eksperter, der har brugt et helt liv på at studere et bestemt emne, til halvstuderede røvere. Men etiketten ’ekspert’ er nødvendig, hvis et medie skal få læseren til at tro, at der er tale om et skudsikkert sandhedsvidne. ’Ekspert’ er – trods det, at det er et navneord – blevet en såkaldt epitheton ornans – ifølge den danske ordbog »et smykkende tillægsord, der anvendes som stående kendemærke på en person, for eksempel den kvieøjede Hera «. Hvis ikke en hvilken som helst vidensperson fra en læreanstalt automatisk blev udstyret med eksperttitlen, ville den såkaldte troværdighed jo gå fløjten.

Amerikansk politik giver frit spil for alle slags teorier og alle typer eksperter. Det er politik, ikke naturvidenskab. Men coronakrisen er en eksplosiv blanding af naturvidenskab og politik, og medierne er blevet ’eksperternes’ vidtåbne arena. En bred vifte af epidemiologer, lunge- og kredsløbsspecialister, sociologer, økonomer, politologer og sinologer optræder dagligt.

Et ’blame game’

Kun få kinesiske læger kendte til COVID-19 ved juletid, og de seneste syv-otte måneder er vi gradvist blevet klogere. Det forbehold kan man sjældent se i medierne, der påviser fejl og mangler ved tidligere udtalelser og forudsigelser. Berlingske skriver den 14. juni: »Eksperterne tog fejl«.

De talte nemlig ifølge artiklen »upræcist om syv centrale coronatemaer«. Det tror da fanden, de havde jo på det tidspunkt ikke den viden, som er tilgængelig nu. Den 3. juni skrev Berlingske, at Statens Seruminstitut kaldte coronavirus en »alvorlig influenza« to dage før nedlukningen den 11. marts. At eksperter fejlvurderede midt i en stejl læringskurve, er nu, tre måneder efter, nærmest en skandale.

Coronapandemien og mediedækningen af den minder mig om Anker Brink Lunds nu 25 år gamle doktorafhandling »Smitsomme sygdomme i dansk journalistik« om medierne og aids/hiv-epidemien. Også dengang tog masser af eksperter fejl. Også dengang famlede man videnskabeligt i tusmørke. Også dengang ledte journalister efter hår i suppen i jagten på den salgbare konflikt.

Set i lyset af corona er Anker Brink Lunds opstilling af forløbet af mediedækningen af en epidemi tankevækkende. ’Eksperter’ bliver såkaldte »autoritetsmarkører«, de er jo »objektive«, fordi journalister ikke må mene noget. I begyndelsen har eksperterne definitionsmagten, de er en slags orakler – som Søren Brostrøm og Kåre Mølbach var det.

Så begynder eksperterne at blive uenige – I aids/hiv-sammenhæng var dette en kamp mellem virologer og dermatologer. Var det en virus, der kunne ramme alle, eller var det en kønssygdom, der i princippet ikke ramte heteroseksuelle, kun bøsser? Virologerne vandt definitionsretten. Herefter blev de internt uenige, og konflikter er gode historier.

Bare vent, for hvis mønstret fra aids/hiv-epidemien gentager sig, kan vi vente os et stort blame game , for nogen skal jo altid gøres ansvarlige. Men det var jo for et kvart århundrede siden, og landet var ikke i krise. I dag er blame gamet allerede i gang, og medierne har selv bidraget massivt til det.

Journalister er alt for dårlige til at tage bastante forbehold – ikke mindst, når vi konstant refererer til eksperter eller gør ekspertudsagn til breaking news. Nedtoning af og forsigtighed med ekspertudsagn – fra amerikansk politik til coronakrisen – ville i sidste ende styrke troværdigheden.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-20 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 8 gæster online