The New York Times levede med artiklen om Bornholm ikke op til sit ry for solid journalistik

3. juli 2020

Den journalistiske tese om, at »historien ikke skal researches ihjel« er vakt til live. Det hænger sammen med, at Danmark nu ses i et bestemt lys, fordi dansk politik og lovgivning på indvandrerområdet står i voldsom kontrast til det glansbillede af Danmark, som vi selv har promoveret.

Der var engang, hvor Danmark i den internationale presse blev fremstillet som et H.C. Andersensk eventyrland, hvor der herskede ro, fred og harmoni. Ænder marcherede under politibeskyttelse i fodgængerovergangene, et dansk pas var en garanti for ordentlig behandling overalt. Vi passede på hinanden i det konfliktløse nordiske velfærdssamfund. Ingenting kunne afstedkomme en international nyhed ud over en notits hist og her. Der var simpelthen for kedeligt i Danmark til, at vi kunne påkalde os journalistisk opmærksomhed ude i verden. Bortset lige fra dengang, den lille havfrue mistede hovedet.

Det ændrede sig med Mohammed-tegningerne, Dansk Folkepartis storhed, den stramme udlændingepolitik, smykker, der blev konfiskeret ved grænsen, loven om ghettoområder og nu også et nyligt drab på en 28-årig dansk-tanzanianer på Bornholm, som The New York Times den 30. juni mere end antydede var racistisk motiveret.

Artiklen havde overskriften: »En sort mand blev torteret og dræbt i Danmark. Politiet insisterer på, at det ikke handlede om race«. Efterforskningen er stadig i gang på Bornholm, men indtil videre har både forsvarer, anklager og politiet afvist teorien om en racistisk motiveret drabshandling.

Chefredaktør Øyvind Hesselager fra Bornholms Tidende, der er tidligere chefredaktør for fagbladet Journalisten, synes, at det ser ud, som om »journalisten har en konklusion, som han gerne vil have, at researchen skal bekræfte. Det kan jo sagtens ende med, at konklusionen er rigtig alligevel, men man risikerer som journalist at gøre sig blind for fakta, ved at arbejde på den måde«.

Det udtalte han til Berlingske , som i en større artikel onsdag gennemgik The New York Times-artiklen og fandt en række fejl, fejlcitater og manipulation med statistikker. Den amerikanske avis tegner et billede af et Danmark, der vender det blinde øje til racistisk inspireret vold.

Artiklen er skrevet af Thomas Erdbrink, der er Nordeuropa-korrespondent for The New York Times, og den blev dagen efter forsynet med en rettelse, ifølge hvilken »en tidligere version af artiklen bragte en fejlagtig oplysning om en af de drabsmistænkes politiske samhørsforhold. Denne mistanke har ifølge advokaten ingen forbindelse til noget politisk parti, og han har ingen sympati for racistiske eller højreorienterede dagsordener, og han har ikke udtrykt en sådan sympati eller postet ’white lives matter’-budskaber på sin facebookprofil«. Så meget for et bærende afsnit i Erdbrinks artikel.

»Historien skal ikke researches ihjel«

Journalistisk er artiklen i den ellers så velansete amerikanske avis ikke usædvanlig. Der kan skrives tykke bøger om journalistik, hvor vinklingen er lagt på forhånd og kun oplysninger, der bekræfter den fastlagte præmis, er med, mens oplysninger, der afkræfter præmissen, er udeladt. Den gamle tese om, at »historien ikke skal researches ihjel«, er vakt til live igen. Det hænger naturligvis sammen med, at Danmark i international journalistik nu ses i et bestemt lys, fordi dansk politik og lovgivning på indvandrerområdet står i voldsom kontrast til det glansbillede af Danmark, som vi selv har promoveret i årtier.

Konflikter og modsætninger er et bærende nyhedskriterie – også på The New York Times. Historien skal også ses i lyset af den aktuelle og højfølsomme racismedebat i USA i almindelighed og i særdeleshed på The New York Times’ redaktion efter det kontroversielle debatindlæg om race-protesterne for nogle uger siden, der kostede avisens debatredaktør jobbet. Indlægget var skrevet af en republikansk senator, der plæderede for indsættelsen af tropper mod demonstranterne.

Drabssagen fra Bornholm har medført kraftige reaktioner på sociale medier, hvor debattører og nogle venstrefløjspolitikere ifølge Politiken torsdag »knytter hændelsen til racisme«. To hvide mænd mistænkes for at slå en sort mand ihjel. Når racismemotivet sniger sig ind i mediedækningen på den måde, minder det mig om Den Korte Avis, der dag efter dag udelukkende dækker forbrydelser – små som store – begået af indvandrere. Det har til formål at »bevise«, at muslimer med en lidt anden hudfarve generelt er forbryderiske og derfor uønskede. Begge dele er problematisk journalistik.

Nu er The New York Times ikke nogen tilfældig avis. Artiklen om drabet på Bornholm deles flittigt på sociale medier som en slags endeligt sandhedsbevis. Det er jo verdens mest respekterede avis, vi har med at gøre. Det ultimative sandhedsvidne, kunne man fristes til at påstå. Vi forventer næsten, at den fine avis – når den endelig skriver noget om Danmark – vil bringe uventede, relevante oplysninger og vinkler, som vi ikke selv har kunnet se. Og vi bliver lidt skuffede, når de ikke gør det. Det understreger nødvendigheden af altid at tage de mediekritiske briller på.

Et bestialsk mord er altid en god historie. Hvis man tilføjer det aktuelle og sprængfarlige racismeelement, bliver historien endnu mere bemærkelsesværdig. Men det kræver håndfaste beviser, ikke spekulativ spidsvinkling eller mistænkeliggørende overskrifter. The New York Times levede her ikke op til sit ry for omhyggeligt at faktatjekke sine historier. Det burde de have gjort – også selv om drabet på Bornholm foregik i et lillebitte land, tusinder af kilometer borte fra redaktionen i New York City. Og det er i øvrigt ikke nogen undskyldning for dårlig journalistik.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-20 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 12 gæster online