LEDER

Nu hvor nedskæringerne er stoppet, skal DR for alvor markere, hvorfor de er her

8. december 2020

DR går fri for yderligere nedskæring. Nu skal de overbevise endnu flere om, hvorfor de er vigtige. Det kræver mere oprydning i ledelseslag, mere åbenhed, færre buzzwords, og at de træder frem og i karakter – også i forhold til politisk pression.

Det er først og fremmest en glædelig nyhed, at den nye finanslov stopper anden fase af den borgerlige regerings og DF’s massive nedskæring af DR.

Første fases nedskæring på mere end 420 millioner kroner betød nedlægning af tv-kanaler og lille reduktion i indholdsproduktionen, men den medførte primært en tiltrængt slankning af DR’s administration. Der blev skåret ind til benet. Hvis den nu aflyste anden omgang på omkring 260 millioner kroner årligt fra 2022 rent faktisk var blevet gennemført, ville det derimod have betydet omfattende og blodige fyringsrunder og en voldsom nedskæring af indhold. Vinderen er ikke DR, men seerne, lytterne og netbrugerne.

Den samlede nedskæring af DR-budgettet ender altså nu på en lille halv milliard eller anslået 12-13 procent – næsten på linje med den grønthøster, som i de foregående år ramte en bred vifte af andre offentlige kulturinstitutioner. Det svarer nogenlunde til den nedskæring, som DR’s daværende bestyrelsesformand Michael Christiansen selv foreslog engang.

Politisk er den borgerlige regerings og ikke mindst Dansk Folkepartis straffeaktion imod DR tilbage i marts 2018 nu afløst af en lidt mindre redningsaktion fra Socialdemokratiet og dets støttepartier. Interessant og en anelse faretruende er det, at begge aktioner fandt sted i Finansministeriet – ikke som et led i de medie- og licensforhandlinger, der indtil 2018 var kulturministerens og medieordførernes gebet.

Med afskaffelsen af licensen og indførelse af ren skattefinansiering af public service-medierne DR og TV 2-regionerne, Radio4 og Radio Loud er public service-medierne rykket ud af kulturen og ind i finansen med de åbenbare risici for øget politisk styring, som det indebærer.

I Finland og Sverige er medieskatten trukket ud af de årlige finanslovforhandlinger for at sikre stabilitet og et minimum af politisk indblanding. Det samme ser ud til at ske i Norge, men herhjemme valgte det daværende spinkle borgerlige flertal den rene finanslovsfinansiering. Måske er tiden inde til at revurdere og debattere, om ikke Danmark bør følge i det svenske og finske spor? Det kunne være et emne i de medieforhandlinger, som finder sted næste år.

Modstand

DR lavede i efteråret 2019 en kalkuleret gamble , da man offentliggjorde en strategiplan, som forudsatte, at anden runde af besparelserne ville blive sløjfet. Strategiplanen indeholder alle de dertilhørende buzzwords om demokrati, dansk kultur og fællesskab, men det er først og fremmest en plan om tunge investeringer i en digital fremtid, hvor flow-tv og -radio skal erstattes af tilgængeligt og tilpasset streamingindhold. Et eksempel er P1’s dagaktuelle podcast Genstart, der tydeligvis har krævet en stor investering, men til gengæld er blevet en solid succes. Attraktivt digitalt indhold koster penge.

Det, som Jyllands-Postens lederskribent mandag udokumenteret kalder en »belønning« til DR »for ofte at agere villig mikrofonholder for statsminister Mette Frederiksen« og en tak »for indsatsen til den socialdemokratiske mediemaskine«, er ikke en gave, der med et slag åbner op for nye og tiltrængte investeringer i kritisk graverjournalistik eller styrker DR’s eksisterende muskler på andre områder. Den forhindrer bare en yderligere svækkelse.

Det betyder til gengæld ikke, at DR bare skal fortsætte, som om intet var hændt. Internt er der for eksempel fortsat problemer med kommandovejene, hvor mange medarbejdere føler, at de ikke ved, hvem af de stadig mange chefer, der er den rigtige chef. DR skal fortsætte med at revidere den kommercielt inspirerede seertalsfiksering, som tiden er ved at løbe fra. Og med den nuværende politiske medvind er der først og fremmest behov for, at DR åbner langt mere op over for omverdenen og går i åben og fordomsfri dialog i stedet for at operere ud fra en vognborgsmentalitet, hvor hele omverdenen ses som fjender.

Det kræver mere åbenhed, færre buzzwords og – som forbilledet BBC – at træde frem og træde i karakter – også i forhold til politisk pression. DR vil altid have modstandere – politiske såvel som de medier, der ser hele DR-konstruktionen som en statslig, konkurrenceforvridende modstander. Hele ideen med en offentlig public service-virksomhed er faktisk at give befolkningen et bredt og ikkekommercielt, balanceret alternativ til de private medier. Nu er muligheden til stede, hvor DR for alvor – både i programmer og i sin strategi – skal overbevise endnu flere om, hvorfor DR er vigtig.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-20 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 10 gæster online