Jan E. Jørgensens opgør med Venstres mediepolitiske fortid er en gratis omgang

4. juni 2021

Venstres nye medieordfører og Mette Bock tager et velkomment opgør med en ’blå blodrus’ mod DR og DF’s ’hævntogt’ mod Radio24syv i en af de mest uskønne kapitler i nyere dansk mediepolitik. Men opgøret med fortiden er også politisk komplet ufarligt.

Venstres nyudnævnte medieordfører Jan E. Jørgensen meldte i søndags ud på hele  forsiden af Berlingske , at partiet »fortryder store beslutninger: Opgøret med DR endte i en blå ’blodrus’ – og 24syv burde stadig leve«.

Det virkede som en form for chok hos den avis, der mere end nogen anden har ført an i opgøret med ’mastodonten’ DR – og hos Berlingske vakte det formentlig glæde, at det tidligere regeringsparti endelig kom til en slags bagudrettet fornuft omkring sin egen rolle i den Berlingske-ejede Radio24syvs endeligt.

Jan E. Jørgensen begrundede sin kritik af partiets politik med, at Venstre i vælgernes øjne fremstod »som en ødelæggende kraft, der mest har været optaget af at spare penge og at fjerne og skære«.

Det handler om tre tidligere regeringsbeslutninger: Den voldsomme 20 procents besparelse på DR’s budget, ’nedlukningen’ af Radio24syv og den grønthøster, kaldet ’omprioriteringsbidraget’, der hvert år fjernede to procent fra Kulturministeriets budgetter.

De tre beslutninger tegner et billede af Venstre, som Jan E. Jørgensen ikke ønsker, at offentligheden skal have af dem. Partiets kulturpolitik har »handlet for meget om det, vi var imod, og for lidt om det, vi var for«, siger han til avisen.

Bock: En plet på borgerlig kulturpolitik

Jan E. Jørgensens mediepolitiske selvransagelse blev fulgt op af Mette Bocks. Hun sad som kulturminister for bordenden, da Dansk Folkeparti skruede op for kravet om, at Radio24syv-kanalen (kaldet FM4) ikke bare skulle ligge 110 kilometer fra København, men at først 20 procent, derefter 40 procent og til sidst 70 procent af medarbejderne også skulle arbejde der.

Dette absurde krav førte til, at Radio24syvs ejer, Berlingske, besluttede sig for ikke at søge om at få sendetilladelsen forlænget. Til Berlingske sagde Bock , at nedlukningen af Radio24syv var en »farce« og en plet på den borgerlige kulturpolitik.

Hele processen – og ikke mindst DF’s rolle i den – var en af de mest uskønne i nyere dansk mediepolitik. Men nu skal det altså være anderledes, mener Venstres nye medieordfører. Vi må gå ud fra, at Venstres top bakker ham op. På Facebook angribes han for at være skabsradikal, og i en leder i flere Venstre-aviser, blandt andet JydskeVestkysten tirsdag, skriver redaktør Peter Gram, at »Venstre i kulturpolitisk forstand er rykket ind i rød stue.«

Opbygget frustration

Jan E. Jørgensens opgør med sit eget partis tidligere politik handler ikke kun om Venstre. Det ligner en udløsning af opbygget frustration og vrede over, at Dansk Folkeparti i årevis mere eller mindre dikterede den borgerlige regerings kulturpolitik – ikke mindst opgøret med ’mastodonten’ DR, som han tydeligvis i dag, mere end tre år efter, i bagklogskabens klare lys ser som en hævnaktion.

Nu er Dansk Folkeparti reduceret til en politisk parentes, og det gør Jan E. Jørgensens (og Mette Bocks) opgør med fortiden helt politisk ufarlig.

Venstres tidligere medieordfører Britt Bager har forladt partiet til fordel for De Konservative, så det er helt gratis at tage et opgør med hende. Lars Løkke Rasmussen, der havde det overordnede ansvar, og Kristian Jensen, der som finansminister lavede aftalen med DF om DR-besparelserne i marts 2018, er begge væk.

En af Venstres hovedarkitekter i frontalangrebene på DR, Claus Hjort Frederiksen, står på sidelinjen. Og den socialdemokratiske regerings beslutning om at aflyse anden del af DR-besparelserne er Jan E. Jørgensen faktisk enig i. Mere markant end opgøret med fortiden forsvarer Jan E. Jørgensen DR som en bred, kulturbærende, vigtig institution.

Han forsvarer såmænd X-Factor, der med hans ord »har gjort mere for integrationen end nogen integrationsminister«. Det brede public service-begreb er efter et par årtiers borgerlige forsøg på indskrænkning tilbage i Venstre.

DR’s formildnede kritikere

Hvis man sonderer terrænet i Venstre, kan man hos nogle anonyme V-politikere spore en fornemmelse af, at DR under COVID-19-krisen faktisk har højnet sin prestige hos de tidligere kritikere. Fra fællessang til nyhedsdækning har DR tydeligvis været i stand til at generere øget velvilje.

Dertil kommer, at Venstre selvfølgelig godt ved, at samtlige undersøgelser af vælgernes generelle holdning til DR viser en overvældende tilslutning (mellem 75 og 90 procent) til public service-institutionen. Det er ikke tilfældigt, at den nye medieordfører på Facebook forklarer holdningsskiftet som naturligt for det parti, der indførte folkeskolen, folkehøjskolen og folkebibliotekerne.

At det så er faktuelt forkert, spiller ingen rolle. Om det kulturpolitisk er højskole-Venstre og ikke handelshøjskole-Venstre, der nu taler, er for tidligt at konstatere. Men det ligner det.

Bag Venstre-ordførerens udtalelser ligger ikke mindst, at den overordnede mediepolitiske dagsorden er ændret. Dagbladenes organisation Danske Medier anførte i årevis kritikken af DR med det hovedargument, at den ’gratis’ statsinstitution udgjorde en direkte konkurrenceforvridende trussel mod de private medier, som brugerne skulle betale for.

I dag har Danske Medier skiftet fokus fra DR’s imaginære trussel til den, som i årevis har været langt større, nemlig de globale techgiganter, der siden 00’erne har flyttet millioner af brugere og milliarder af annoncekroner fra både private og statslige medier.

Jan E, Jørgensen er ikke i tvivl: »Det er ikke DR, der er Berlingskes hovedfjende. Det er Google og Facebook … den erkendelse virker til at være der nu, men den var der ikke dengang,« siger han.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-20 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 9 gæster online