LEDER

Regeringens medieudspil er endnu en lappeløsning

4. februar 2022

Strategisk lægger regeringen op til et medieforlig, de fleste partier kan tilslutte sig. Men udspillet følger også mere end 20 års tradition med at bygge på de samme grundlæggende og nu helt gammeldags ordninger.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens lancerede torsdag sit længe ventede medieudspil i Ringsted, hvor en reklamesøjle for Sjællandske Medier dannede baggrund for ministerens tv-transmitterede præsentation. Denne lidt primitive symbolik skulle selvfølgelig understrege udspillets afsnit om at flytte penge fra de store dagblade til mindre lokale og regionale medier. Hvordan, hvor meget og hvorhen ved vi ikke. Det står ikke specificeret i udspillet, som er rigt på hensigtserklæringer og fattigt på fakta.

Regeringens medieudspil er uden større ambitioner. Kulturministeriets faktaark om udspillet indeholder 37 punkter, størstedelen af dem ret ukonkrete. Fra ønsket om at spille en stor rolle i EU’s udformning af love om kontrol med techgiganterne, til at kulturministeren vil henvende sig til samme giganter og bede om oplysninger om »algoritmers effekter på det danske samfund«. For at sikre en slags balance ønsker man også, at DR skal være »transparente om deres brug af algoritmer«.

Regeringen vil oprette et center for »tech og demokrati« og nedsætte et udvalg, der blandt andet skal kigge på medieetik i lyset af digitalisering og sociale medier. Her skal Pressenævnets fremtid, bloggeres redaktionelle ansvar og måske indførelsen af en national medieombudsmand efter svensk mønster undersøges. Den nuværende regering har haft mere end to år til at kulegrave medieudfordringerne, men har altså brugt tiden til at beslutte at nedsætte et udvalg og oprette et center. Det kunne man have gjort for længst.

Det mest konkrete i medieudspillet er forslaget om et fem procents »kulturbidrag« fra streamingtjenesterne, som skal gå til en udvidet public service-pulje (nu med podcast og radio) og øgede tilskud til dansk film. Her kan vi gætte, at det kan indbringe 100-150 millioner, men det fremgår ikke af udspillet.

Hjallerup marked-forhandling

TV 2 er ikke nævnt i udspillet. Det er endnu engang lykkedes for statens næststørste medievirksomhed at flyve helt under den mediepolitiske radar.

I de forløbne mere end 20 år har alle medieforlig bygget på de samme grundlæggende og nu helt gammeldags ordninger. Hvert eneste medieforlig har i realiteten været en lappeløsning. 2018-beslutningen om at fjerne medielicensen og erstatte den med skat, kombineret med en voldsom nedskæring af DR var ikke et resultat af et medieforlig. Den grundlæggende modernisering af hele medielovgivningen og virvaret af støtteordninger venter vi stadig på. I lyset af de fundamentale ændringer, der er sket i medieverdenen, bliver behovet for en ny stor mediekommission mere og mere påtrængende.

Strategisk danner regeringens medieudspil en ramme af punkter, som langt de fleste af de politiske partier kan være med til. Og mediepolitik er tydeligvis og heldigvis ikke længere en værdipolitisk kampplads. Det kan komme til at blive lidt Hjallerup marked-forhandling om streamingafgiften skal være fem, syv, otte eller ti procent, men udspillet kan sagtens resultere i et bredt forlig, der kan blive endnu en lappeløsning. Ud over streamingafgiften kommer der ikke flere penge. Det er formentlig derfor, at det vigtigste bidrag til styrkelse af medierne – en digital nulmoms – ikke er nævnt.

Og hvis vi taler penge, er der tale om småpenge. Medieforhandlingernes genstand er godt 4,5 milliarder skattekroner. Hvis man trækker udgifterne til DR, TV 2-regionerne, 24syv og Radio4 (som ikke ændres væsentligt) fra, er der omkring 500 millioner tilbage til resten af medierne. Det er lidt under, hvad et nyt F-35-kampfly koster.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-22 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 7 gæster online