JP/Politikens Hus slikker sårene efter markant fejlansættelse: Det er stadig op ad bakke for Ekstra Bladet

6. april 2022

Henrik Qvortrups pludselige afgang som ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet afslører også problemer i toppen af JP/Politikens Hus.

Mandag var sidste dag for Henrik Qvortrup som ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet. Han sad i ni måneder – en drægtighedstid, som en ny chef ville bruge til at opildne og mobilisere, prioritere, anvise nye veje, komme med ideer til fornyelse og foretage de små, men nødvendige ændringer i bemandingen, der er nødvendige for at barsle med et stort projekt.

Men det gik anderledes: En snes medarbejdere samt to chefredaktører og mange centrale mellemledere har forladt avisen. Trivselsundersøgelser viste katastrofal mangel på tillid til den nye chefredaktør, som kun sjældent viste sig på redaktionen, og en ny populistisk strategi var uden prioriteringer.

Da Qvortrup blev ansat i maj 2021, lød den tørre kommentar fra Ekstra Bladets tidligere ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert: »Han er kendt for ikke at lede andre end sig selv«.

Udnævnelsen var overraskende. Den dygtige og aggressive politiske redaktør på B.T. var ikke kun kendt for sin bramfri optræden på Mette Frederiksens coronapressemøder, men desuden for hans fortid som chefredaktør for Se og Hør, hvor han blev straffet med fængsel for ulovligt at have hacket kendte folks kreditkortkonti. Han afsonede med fodlænke og ’betalte sin gæld til samfundet’, men det etiske problem bestod.

Hvem bestemmer?

Ekstra Bladets chefredaktør udnævnes – og fyres – af Politiken-Fondens bestyrelse, men han modtager sin løn fra koncernen JP/Politikens Hus, som ejes i fællesskab af Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond. Koncernen har en bestyrelse, hvor de to fonde og medarbejderne er repræsenterede, og formandsposten skiftes mellem de to ejere.

Det er vigtigt – også når det handler om Qvortrup – at se på de tre mest magtfulde mænd i koncernen.

Den ene er Jyllands Postens Jørgen Ejbøl, der var formand for koncernen i de første ti år og nu er formand for Jyllands-Postens Fond. Den anden er Lars Munch, tidligere administrerende koncerndirektør, der overtog formandsposten efter Ejbøl og sad i syv år. Den tredje magtfulde person er Stig Kirk Ørskov, der siden 2014 har været administrerende direktør for JP/Politikens Hus-koncernen.

En chefredaktør i en af koncernens tre nationale dagblade har på papiret frihed til at lægge linjen, lede redaktionen samt ansætte og fyre medarbejdere. Når det kommer til økonomien, er friheden begrænset – og i de senere år er kontrollen strammet.

Det fortæller Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Poul Madsen i sin bog Bag forsiden . Her beskriver han de regelmæssige møder med Stig Ørskov som en stigende belastning, og hvordan »de publicistiske skåltaler blev afløst af et stigende krav om at tjene flere penge«. Siden Madsens afgang er Ørskov og koncernens kontrol med Ekstra Bladet øget, idet Ekstra Bladets kommercielle direktør Signe Skarequist ikke længere refererer til chefredaktøren, men direkte til koncerndirektionen.

At Ørskov nu også rækker direkte ned i redaktionen, fremgår af beretninger fra troværdige kilder, som fortæller, at den administrerende koncerndirektør Ørskov sad sammen med den journalistiske chefredaktør Knud Brix på Ekstra Bladets redaktion for at styre slagets gang, da to EB-medarbejdere blev såret af skud i Ukraine. Det ville have været utænkeligt tidligere. Redaktionen er chefredaktørens, ikke koncerndirektørens.

Nu har Knud Brix afløst Qvortrup som chefredaktør. Skarp politisk reporter på TV 2, dygtig interviewer på P1’s Genstart , men aldrig før på nogen chefpost. Og skulle man være i tvivl om magtfordelingen, kan man i Politiken mandag læse, hvordan Ørskov vil hjælpe den nye chefredaktør Brix: »I og med han har så relativt kort ledelseserfaring, så kommer vi til at arbejde meget med hans ledelse i fællesskab,« siger Ørskov.

En koncern, der knager

Qvortrup-sagen antyder, hvordan en hidtil forholdsvis uproblematisk ejerstruktur er begyndt at knage. Formanden for Jyllands-Postens Fond Jørgen Ejbøl blev tilsyneladende ikke taget med på råd, da Qvortrup blev ansat. Flere kilder tæt på Ejbøl fortæller, at han blev rasende. Det er ikke en katastrofe, det er en tragedie, mente Ejbøl ifølge kilderne. Blev Qvortrup headhuntet?

Nej, tilsyneladende var det Qvortrup selv, der ringede til Ørskov og tilbød sig. Og så besluttede Ørskov og Lars Munch sig for at tage chancen. Samtidig skete der et markant skifte i strategien for Ekstra Bladets fremtid. Pludselig skulle papiravisen styrkes. Lars Munch er kendt som en begejstret tilhænger af papir, men både Qvortrup-beslutningen og den nye papirstrategi kunne tyde på, at Munchs tidligere så sikre hånd er begyndt at ryste.

Ekstra Bladet på papir solgte omkring 15.000 eksemplarer – tæt på Dagbladet Information. Qvortrup føjede 16 sider til den daglige papiravis, som kostede to kroner mere. Medieøkonomer mener, at for hver krones prisstigning forsvinder fem procent af køberne.

Qvortrup stod også bag andre markante beslutninger. Den ene var, at Ekstra Bladet skulle gå direkte efter B.T.s førsteplads på nettet ved at være lige så aggressive og dygtige clickbaitere . Altså at pumpe rubrikkerne op for at få folk til at klikke, selv om rubrikkerne oftest dækker over et noget mindre sensationelt indhold. Men det får ikke læserne til at tegne et abonnement.

Og det er dér, Ekstra Bladet har problemer med væksten. Men Qvortrups sidste og måske væsentligste bidrag var en ny strategi, der gjorde op med Poul Madsens, der talte om »populær public service« med »hjerne, hjerte og mod«, som Poul Madsen havde formuleret. Det havde »katastrofalt svage kerneværdier«, mente Qvortrup, så nu skal Ekstra Bladet henvende sig til »den ukreative klasse, for hvem LGBT+ blot er tilfældige bogstaver fra alfabetet. Hvor spin hedder løgn, hvor man ikke er proud , men stolt, og hvor en regnbue er et naturfænomen og ikke et flag«.

Ekstra Bladets nye målgruppe er de uuddannede ikkeelitære, hårdtarbejdende danskere. Altså den gruppe, som undersøgelser har vist hverken har lyst eller råd til at købe en avis. Slet ikke en tabloidavis, hvor væsentlige dele af indholdet kan findes gratis på tv eller internettet. Derudover er den nye strategi »polariserende«, som lektor i medieøkonomi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Aske Kammer sagde til Politiken, fordi den skelner mellem eliten og den ’rigtige’ befolkning.

Mistede omklædningsrummet

Men den nye strategi bliver fastholdt, siger både Stig Ørskov og Knud Brix i flere interview mandag og tirsdag. Når det ikke var strategien, der afsluttede Henrik Qvortrups korte cheftid, hvad var det så?

Primært mangel på tillid oppefra, men ikke mindst nedefra. En ny strategi uden medarbejderopbakning er bare et stykke papir. Qvortrup havde, som en sportsinteresseret kollega udtrykte det »tabt omklædningsrummet«, og det fører til en fyreseddel.

Og hans fravær – både på en længere rejse til Thailand og i det daglige – vakte tydeligvis stigende irritation. Den lille tue, der væltede det store læs, var måske, at hans nylige bryllup – hvor han fik en afstøbning af sin kones ædlere dele i morgengave – fik stor omtale med tilhørende billeder i Ekstra Bladet.

Men primært fældede Qvortrup sig selv. Nu skal han være politisk kommentator og podcastvært på Ekstra Bladet. Det ved vi, han er god til. Og Lars Munch og Stig Ørskov slikker sårene efter en markant fejlbeslutning. Det er stadig op ad bakke for Ekstra Bladet.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17 72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-22 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 9 gæster online