Abonnement på Information kan tegnes på www.information.dk

Liberale værdikrigere sværger til trumpske metoder

27. december 2017

Der skal ikke meget til, før et medie dømmes ude som rødt. Kritik af et skatteudspil, en antydning af medmenneskelighed over for indvandrere, og der råbes fake news, hvorefter man rubriceres som venstreorienteret.

Jeg måtte pudse brillerne, da transportminister Ole Birk Olesen (LA) i september sammenlignede Morgenavisen Jyllands-Posten med det kommunistiske dagblad Land og Folk. Han rasede over forsidehistorien med overskriften »Løkkes skatteudspil gavner de vellønnede danskere mest«. Hvad var der sket med den avis, der før årtusindskiftet blev hånet som Morgenfascisten Jyllands-Pesten og i nullerne lavede Mohammed-tegninger og tordnede mod muslimerne?

Mickey Mouse og Anders And kan godt lide at dominere

20. december 2017

Disney har købt størstedelen af Rupert Murdochs medierige. Det er blot den seneste i en lang stribe af handler, der samler magten over vores medieforbrug på stadig færre hænder. Det er foruroligende og farligt.

Rupert Murdoch er ikke længere, hvad han har været. Hans verdensomspændende medieimperium er – hvor mærkeligt det end lyder – ikke stort nok til at konkurrere på et mediemarked, hvor de meget større og langt stærkere gorillaer i Californien langsomt, men sikkert er i gang med at erobre verdensherredømmet. Den nu 86-årige australske opkomling er med et slag reduceret til en mindre betydende spiller i kampen om det globale underholdningsmarked.

Fremtidens mediepolitik hænger uløseligt sammen med skat og hævn

13. december 2017

Magten over den grundlæggende mediepolitik ligger måske slet ikke hos kulturministeren og medieordførerne. Den klappes i stedet af mellem regeringstoppen og DF – og her vejer hensynet til drømme om hævn og skattelettelser tungere end public service-visioner.

Den har rumlet længe. Og i de seneste måneder er tanken om at fjerne licensen og finansiere public service-medierne over skatten begyndt at ligne en slags virkelighed. Ifølge Politiken har regeringen lavet et aftaleudkast til skatteforhandlingerne, som fjerner licensen og skærer DR med 12,5 procent.

Uden et stærkt offentligt finansieret selskab som DR forsvinder public service

6. december 2017

Erfaringer fra Irland og New Zealand viser, at man ikke får bedre eller billigere public service ved at flytte pengene fra statslige kanaler hen i en pulje, som alle kan søge. Tværtimod.

Mens der varmes op til de politiske forhandlinger om et licensforlig (fejlagtigt beskrevet overalt som et ’medieforlig’), vinder tanken om at flytte hundreder af millioner af licenskronerne over i en stor, statslig public service-pulje, indpas.

DR er påfaldende tandløs i debatten om fremtidens public service

1. december 2017

LEDER.

Når man læser onsdagens DR-ambitioner for den kommende medieforligsperiode, er det svært at være uenig i noget. Underholdning skal neddrosles til fordel for kerneområder i public service, kunst, kultur, debat, børn og ikke mindst dansk indhold.

Den Store Bagedyst er fornem public service

29. november 2017

Den Store Bagedyst er public service, når det er bedst. Det får folk til at tale med hinanden. Ikke nødvendigvis om noget absolut væsentligt, men alene det, at folk taler sammen, bør være et mål i sig selv.

Før premieren på Den Store Bagedyst i 2012 blev der vist et klip fra programmet på et medarbejdermøde i DR, fortæller en deltager i mødet.

At sætte Corydon i spidsen for Børsen er at sætte publicismen i anden række

24. november 2017

Udnævnelsen af Bjarne Corydon til administrerende direktør og chefredaktør for dagbladet Børsen er en ubehagelig, men naturlig konsekvens af dagbladskrisen. Den handler om marked, digitalisering og bundlinjer. Ikke så meget om indhold.

Bjarne Corydon blev i sin tid som finansminister kaldt ’Don Corydon’, og hans evner som iskold ikke-ideologisk realpolitiker var store. Men de samme ’evner’ medvirkede også til hans fald efter det tvivlsomme salg af DONG og uskønne flirten med de amerikanske venture-kapitalister hos Goldman Sachs.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 18 gæster online