Abonnement på Information kan tegnes på www.information.dk

Lad os få et nyt palads med smagsdommere

11. oktober 2017

Hvis ideerne om at flytte millioner af licenskroner ind i en pulje, der skal støtte public service-projekter, bliver til virkelighed, springer champagnepropperne hos smarte konsulenter, der kan spinde guld på at rådgive om, hvordan man får fat i midlerne.

Jeg husker endnu med gru de år, hvor jeg som selvstændig producent af dokumentarfilm skulle få projekter op at stå. Finansieringsfasen var den længste og mest besværlige.

Den anden spanske borgerkrig er brudt ud i journalisternes hoveder

4. oktober 2017

Da billeder af kampklædte politifolk og forslåede catalanere tonede frem under søndagens afstemning, gik der følelser i journalistikken. Særligt de breaking news-hungrende fik det til at ligne en ny spansk borgerkrig.

Billederne af kampklædte spanske politifolk, der med knipler og gummiprojektiler forsøgte at forhindre en folkeafstemning i Catalonien, så voldsomme ud. Og som så ofte før, når ubehagelige billeder spredes med lysets hast på sociale medier og breaking news-tv, kommer billederne til at lægge tonen for den videre dækning af situationen. Og som så ofte før, bliver det tydeligt, at det sete afhænger af øjnene, der ser.

Luften siver ud af Zetland

27. september 2017

Man kunne ønske, at det gik meget, meget bedre for netmagasinet Zetland. Intentionerne er smukke, men markedet er ubønhørligt og tilsyneladende mættet. Og overdreven selvfedme og for mange fejl pynter ikke.

Jeg har det nok som mange journalister. Vi elsker faget og ser med velvilje på nye kvalitetstiltag. Så meget, at vi tøver med at tage de kritiske briller på. I lang tid har netmagasinet Zetland kørt på en bølge af velvillig sympati. Men i takt med at pengene tilsyneladende fosser ud af Zetlands kasse, er kritikken begyndt at konkurrere skarpt med velviljen.

Det er ikke høje DR-lønninger eller unfair licensfinansieret konkurrence, der truer de danske medier på livet. Truslen kommer fra Facebook og Google

20. september 2017

Truslen mod de danske medier kommer fra de globale mediegiganter, der suger milliarder af kroner og data ud af markedet, og som via algoritmer og egne retningslinjer prioriterer stoffet.

Samtlige medieordførere glimrede ved deres fravær i onsdags, da et par hundrede medieinteresserede i Eigtveds Pakhus i København lyttede til gennemgangen af en ny rapport, der burde afstedkomme en fundamental ændring af den hysteriske mediedebat, som flere politikere og mange danske dagblade har ført igennem længere tid.

Debatten om mediechefernes løn er som taget ud
af forargelsens klassiske drejebog

13. september 2017

Den oppiskede forargelse over generaldirektør Maria Rørbye Rønns millionløn har medført forargelse over nogle chefredaktørers hemmeligholdte lønninger. Som så mange andre forargelsessituationer, er det svært at finde holdbare og konkrete argumenter for hverken den ene eller den anden forargelse.

Der er mange – alt for mange – billige point at hente i den mere og mere forvirrende debat om cheflønninger i medieverdenen. Først kom en millionaftrædelsesordning for DR-mediedirektør Gitte Rabøl i dagspressen – ikke mindst fordi DR’s bestyrelsesformand i længere tid talte helt sort.

Konservativ propaganda i bedste sendetid

6. september 2017

I en tid med politisk splittelse sværger mange amerikanere til deres lokale tv-station i håb om at få neutrale nyheder. Men nu forsøger en ultrakonservativ medievirksomhed, der er kendt for stærkt farvede indslag, at købe store dele af markedet. Det ville svare til, at Den Korte Avis overtog de danske regionalstationer.

Når snakken falder på det betændte forhold mellem amerikanske medier og Donald Trump, er det landsdækkende kabelnyhedskanaler som CNN, Fox og MSNBC, der oftest nævnes. Få har noteret sig, at hundredevis af lokale tv-stationer tilsammen tiltrækker mange flere seere.

I et fint øjeblik blev regeringens spinmaskine sat ud af spillet

30. august 2017

Regeringens kommende finanslovsforslag skulle have været offentliggjort efter den vanlige spinmodel, hvor småbidder deles ud til forskellige medier, som så kaster sig over diskussioner af små detaljer og glemmer helheden. Sådan gik det ikke denne gang. Og tak for det!

Dagbladet Politikens journalister Anders Bæksgaard og Carl Emil Arnfred offentliggjorde i torsdags lækkede papirer, der afslørede, at Lars Løkke Rasmussens trekløverregering i det kommende finanslovsudspil har til hensigt at lette skatter og afgifter med 22 milliarder kroner.

Information
Jensen Media
Jensen Media
Bredgade 25D
1260 København K
Tlf.: 33 69 61 85
Lasse Jensen
mobil.: 22 17  72 01
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© 2010-19 Jensen Media
All rights reserved

Vi har 6 gæster online